Asien: Shanghai og Hongkong trækker op i ellers tøvende region

Udgivet den 25-01-2024  |  kl. 06:42  |  

De asiatiske aktiemarkeder viser positive takter torsdag trukket frem af fortsatte stigninger i Shanghai og Hongkong, hvor investorerne imødeser nye løfter om stimulus fra kinesiske myndigheder i kølvandet af de allerede annoncerede en foranstaltning.

Samtidig lægger endnu en rekord i den amerikanske S&P 500-indeks på Wall Street et positivt skær over investorerne, der afventer en række data om amerikansk økonomisk vækst og inflation, der kan give en idé om den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, planer for renteudviklingen.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier stiger 0,5 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer en let positiv start, når handlen går i gang i New York senere på dagen, med stigninger på op til 0,2 pct.

Børserne i Hongkong og Shanghai stiger for tredje dag i træk i håb om, at Beijing vil komme med mere hjælp til den haltende økonomi efter onsdagens melding om reducerede reservekrav til bankerne, der åbner for større udlån og dermed forhåbninger om et højere investeringsniveau.

Reduktionen på 50 basispoint til reservekravet var den første siden september og dobbelt så stor som det tidligere har været kutyme, hvilket indikerer, at myndighedernes bekymringer over de økonomiske udsigter er steget markant.

Og meldinger om snarlig annoncering af flere støttetiltag, sender Shanghai Composite og CSI 300 op med henholdsvis 2,6 pct. og 1,7 pct., mens Hang Seng-indekset i Hongkong øger 1,9 pct.

- Kina er stadig værd at se på, i betragtning af at hvor meget værdiansættelserne er faldet indtil nu. Der kan komme et rally på kort sigt, hvis vi ser yderligere politiske støttetiltag annonceret, siger analytiker Kerry Craig fra JPMorgan Asset Management til Bloomberg tv ifølge AFP.

Det japanske marked kæmper mod en styrket yen contra den positive effekt af stigninger i USA og Kina.

- Markedsdeltagere vil fortsætte med at afveje timingen af Bank of Japans pengepolitiske normalisering, og japanske aktier vil sandsynligvis forblive i et let negativt territorium, påvirket af rentetendenser, siger analytiker Takashi Ito fra Nomura Securities ifølge Bloomberg.

De stigende forventninger til en pengepolitisk normalisering kunne aflæses i dagens auktion over lange 40-årige statspapirer i Japan. Bud i forhold til udbud landede på det laveste niveau i 12 år, hvilket indikerer øgede forventninger om højere renter.

Nikkei 225 og Topix-indekset ligger begge med små stigninger på 0,1 pct.

På de andre af regionens børser er udviklingen blandet. Kospi-indekset i Sydkorea øger 0,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,2 pct., og Mumbais BSE Sensex falder 0,8 pct.

Børsen i Taipei lukker med et plus i Taiex-indekset på 0,7 pct., og ASX-indekset på børsen i Sydney runder dagen af med plus på 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,1
Topix +0,1
Hongkongs Hang Seng +1,9
China Shanghai Composite +2,6
China CSI 300 +1,7
Taiwan Taiex +0,7
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex -0,8
Singapores STI -0,2
Sydney ASX 200 +0,5

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag