Asien: Stigninger for anden dag i træk

Udgivet den 26-06-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier ligger onsdag morgen med stigninger for anden dag i træk.

Investorerne skæver til udviklingen på Wall Street tirsdag, hvor det brede marked lukkede i grønt efter stigninger i især de teknologirelaterede papirer.

Friske amerikanske data peger i retning af mere afdæmpede økonomiske udsigter, og uden nye indikationer afventer markedsdeltagerne de kommende dages bølge af offentliggørelser inklusiv de vigtige amerikanske inflationsdata fredag.

- Der er begrænset begivenhedsrisiko for den bredere region i dag, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com ifølge Bloomberg News.

MSCI Asia APEX 50 indeks ligger med en stigning på 0,1 pct.

De amerikanske futures indikerer en blandet start i USA med mindre udsving i de tre store aktieindeks under 0,1 pct., når handlen går i gang i New York senere på dagen.

I Tokyo har investorerne fokus på den japanske centralbanks forventede stramninger af pengepolitikken ikke mindst i lyset af den fortsatte svækkelse af den japanske yen, der er en potentiel katalysator for endnu en bølge af intervention.

- Omkostningerne ved at udskyde justeringen af de overdrevne monetære lempelser stiger i takt med øget inflationsrisici, siger cheføkonom Ayako Fujita fra JPMorgan Securities i Tokyo ifølge Bloomberg News.

Nikkei 225-indekset stiger 1,5 pct., mens Topix indekset ligger med en mere begrænset stigning på 0,6 pct.

I Kina er optimismen mindre udtalt. Hang Seng-indekset i Hongkong falder marginalt, mens Shanghai Composite og CSI 300 begge dykker 0,3 pct.

På de øvrige markeder ligger Taiex-indekset i Taiwan med et plus på 0,2 pct., Kospi-indekset i Seoul øger 0,5 pct., mens Straits Times-indekset i Singapore falder 0,1 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et drop på 0,8 pct. i ASX 200-indekset.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,5
Topix +0,6
Hongkongs Hang Seng -0,0
China Shanghai Composite -0,3
China CSI 300 -0,3
Taiwan Taiex +0,2
Sydkoreas Kospi +0,5
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 -0,8

Indeksværdi klokken 6.15.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea
07:43 Råvarer: Udsigt til større produktion og svag efterspørgsel sænker oliepriserne
07:38 Vestas får sænket anbefalingen til "hold" af tysk finanshus
07:22 Obligationer/tendens: Små renteløft i sigte efter sene amerikanske plusser
07:09 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea efter regnskab
06:41 Novo får skåret kursmål af Argus
06:40 Asien: Uvished præger aktiehandlen efter amerikanske inflationsdata