Asien: Svage Kina-data sendte aktierne på retur

Udgivet den 23-04-2014  |  kl. 07:02  |  

En positiv start på onsdagen blev til dels ødelagt af endnu et sæt halvsløje data fra den kinesiske industrisektor op ad den asiatiske formiddag.

Morgenen startede ellers med generelt positive vinde, hvor de asiatiske investorer fulgte op på tirsdagens stigninger på Wall Street. Men Kinas Purchasing Managers Index for den industrielle sektor satte med 48,3 et punktum for den positive udvikling på især de kinesiske børser.

- De asiatiske indeks kommer ned fra deres toppunkter på grund af, at de kinesiske produktionsdata viser fortsat fald. Det ser ud til, at Kinas 7,5 pct.s vækstmål er for optimistisk på nuværende tidspunkt, siger aktiestrateg Desmond Chua fra CMC Markets i Singapore til Bloomberg News.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger så godt som uændret onsdag først på eftermiddagen i den centralasiatiske tidszone.

De kinesiske børser vendte rundt, efter at det kinesiske PMI-indekis for den industrielle sektor viste fortsat faldende aktivitet. PMI-industri steg til 48,3 i april fra 48,0 i den foregående måned. Analytikerne havde ventet et indeks på 48,3, og selv om indekset kom ud som ventet, giver et fald i både nye eksportordrer og beskæftigelsen anledning til bekymring.

Hang Seng i Hongkong handles med et minus på 0,7 pct., mens Shanghai Composite falder 0,5 pct. og CSI 300-indekset dropper 0,3 pct.

I Tokyo er investorerne mere optimistiske. Det toneangivende Nikkei-indeks ligger med en stigning på 0,8 pct., mens det bredere Topix-indeks stiger 0,6 pct.

Blandt de andre positive børser ligger Australiens ASX-indeks i Sydney med et plus på 0,7 pct. Overraskende lave inflationsdata har givet investorerne blod på tanden i forhold til en eventuel rentereduktion fra den australske centralbanks side.

Til gengæld er pessimismen i højsædet i Singapore, hvor Straits Times indekset ligger med et fald på 0,6 pct., mens Sydkoreas Kospi handles med et minus på 0,1 pct.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 0,8

Topix 0,6

Hongkongs Hang Seng -0,7

China Shanghai Composite -0,5

China CSI 300 -0,3

Taiwan Taiex -0,1

Sydkoreas Kospi -0,1

Indiens BSE Sensex 0,4

Singapores STI -0,6

Sydney ASX 200 0,7

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.25

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA