Asien: Ugen åbnes med let negativ stemning - Sydkorea falder pænt på politisk uro
De asiatiske aktiemarkeder åbner ugens handel med en generel negative undertone mandag.
Små stigninger i Tokyo bliver mere end neutraliseret af et skred på børsen i Sydkorea, mens investorerne samtidig ser frem mod centralbankmøder, amerikanske inflationsdata samt eventuelt nedfald fra den kinesiske regerings Central Economic Work Conference, hvor de politiske beslutningstagere forventes at udstikke kursen for landets økonomi i 2025.
Og afmatningen i "Riget i Midten" blev igen bekræftet mandag morgen, hvor det kinesiske forbrugerprisindekset viste et overraskende stort fald på 0,6 pct. på månedsbasis i november, hvilket trak den årlige inflationsrate ned til blot 0,2 pct.
CSI 300-indekset og Shanghai Composite falder henholdsvis 0,5 pct. og 0,4 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks dropper 0,6 pct.
Samtidig giver den politiske uro i Sydkorea fortsat anledning til nervøsitet på børsen i Seoul. Kospi-indekset åbner ugen med et fald på 2,4 pct.
Det er med til at trække MSCI's indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan ned med 0,2 pct.
I Tokyo får aktiemarkedet støtte af et stabilt valutamarked, hvor japanske yen bevæger sig sidelæns.
Nikkei-indekset stiger 0,1 pct., og Topix-indekset øger 0,3 pct.
Børsen i Taiwan ligger med en gevinst i Taiex-indekset på 0,2 pct., mens Singapores Strait Times viger 0,1 pct.
Sydneys ASX-indeks står til at lukke med et tab på 0,2 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +0,1 |
Topix | +0,3 |
Hongkongs Hang Seng | -0,6 |
China Shanghai Composite | -0,4 |
China CSI 300 | -0,5 |
Taiwan Taiex | +0,2 |
Sydkoreas Kospi | -2,4 |
Indiens BSE Sensex | -0,1 |
Singapores STI | -0,1 |
Sydney ASX 200 | -0,2 |
Indeksværdi omkring klokken 6.00.
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯