Asien: Wall Street-rekorder og store forhåbninger presser aktierne op

Udgivet den 12-12-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktieinvestorer læner sig torsdag op ad endnu en rekorddag på Wall Street onsdag.

Det amerikanske marked blev skruet endnu en tak op af inflationsdata, der forstærker sandsynligheden for en amerikansk rentenedsættelse i næste uge til 99 pct.

- Markedet har i det væsentligste set en af de sidste tilbageværende forhindringer, der kunne afspore stemningen, blive fejet af vejen, siger chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne til Reuters.

Sideløbende med at den amerikanske rentereduktion bliver naglet fast, stiger de kinesiske aktier på håb om flere kinesiske tiltag til at stimulere landets falmende økonomi.

Præsident Xi Jinping og andre topembedsmænd annoncerede mandag deres første store skifte i den økonomiske politik i mere end et årti og annoncerede, at de vil "implementere en mere aktiv finanspolitik og en passende afslappet" strategi.

Det har udløst håb om flere rentenedsættelser og frigørelse af flere penge til udlån.

CSI 300 i Shanghai og Hang Seng i Hongkong stiger henholdsvis 0,8 pct. og 1,7 pct., mens Shanghai Composite øger 0,6 pct.

Og selv børsen i Seoul er med på den positive vogn for tredje dag i træk, hvor Kospi-indekset langsomt æder sig ind på de tab, der opstod i sidste uge ved et storudsalg i kølvandet af den sydkoreanske præsident Yoon Suk Yeols kortvarige militære undtagelsestilstand.

Indekset stiger 0,4 pct., og er med til at holde lidt igen i MSCI's indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan, der stiger med 1,6 pct.

I Tokyo driver de teknologitunge aktier Nikkei-indekset op med 1,4 pct., mens Topix -indekset stiger 1,1 pct.

Børsen i Taiwan ligger kort før lukketid med et plus i Taiex-indekset på 0,7 pct., og Singapores Strait Times øger 0,4 pct., mens Sydneys ASX 200-indekst står til at slutte dagen med et minus på 0,3 pct.

De amerikanske futures indikerer fald på 0,1-0,2 pct. torsdag oven på gårsdagens indeksrekorder.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,4
Topix +1,1
Hongkongs Hang Seng +1,7
China Shanghai Composite +0,6
China CSI 300 +0,8
Taiwan Taiex +0,7
Sydkoreas Kospi +0,4
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 -0,3

Indeksværdi klokken 06:00.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Aktieappetit og obligationssalg pressede renterne op
06:32 USA/lukning: Rekord på rekord - Nasdaq for første gang over 20.000 point
06:30 Kalender med link - torsdag den 12. december
17:56 Elon Musk bliver første person med formue over 400 mia. dollar
17:54 Europa/aktier: Lille aktieoptur efter inflationstal fra USA
17:21 Kitkat-producents hovedaktionær rygtes at have afvist et bud fra Marabou-producenten
17:13 Onsdagens obligationer: Rentefald efter inflationstal fra USA blev neutraliseret
17:12 Onsdagens obligationer: Renter lidt ned trods lille stigning i inflationen i USA
17:04 Onsdagens aktier: Pandora og Bavarian dæmpede C25-fald anført af Vestas og Mærsk
15:59 Tørlastindekset Baltic Dry falder 4,3 pct.
15:57 Marabou-producents aktietilbagekøbsprogram giver smæk til mulig udkåren
15:46 USA/tendens: Sværvægtere trækker op i positiv aktiestart i New York efter inflationstal
15:19 Broadcom går grøn dag i møde efter rygter om AI-chipsamarbejde med Apple
15:04 Lovende inflationstal peger mod rentenedsættelse i næste uge vurderer økonomer
14:46 Hvidbjerg Bank ser lavere indtjening til næste år
14:44 USA/tendens: Aktiefutures et nøk op efter inflationstal og fokus på Macy's og GE Vernova
14:12 Marabou-producent annoncerer kæmpemæssigt aktietilbagekøbsprogram
13:56 Opec forudser den hidtil største reduktion i efterspørgslen i år
13:41 Vestas omlægger Isle of Wight-fabrik til produktion af landmøllevinger
13:26 Exxon Mobil øger investeringerne efter kæmpeopkøb