Atos i frit fald: Udskyder regnskabsdato efter forliste forhandlinger med Airbus

Udgivet den 19-03-2024  |  kl. 09:50  |  

Franske Atos falder med et brag tirsdag, efter at den europæiske flyproducent Airbus har trukket sig fra forhandlingerne om it-selskabets data- og cybersikkerhedsforretning.

Atos får kappet over 22 pct. af kursen til 1,67 euro.

Det gældsramte it-selskab vil nu overveje sine muligheder med forbehold for "den franske stats suveræne imperativer", oplyses det i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Som konsekvens af de forliste forhandlinger med Airbus har Atos også besluttet af udskyde offentliggørelsen af sit regnskab, der var kalendersat til onsdag.

Airbus forklarer, at beslutningen er truffet efter "grundig overvejelse". Flyproducenten stiger 1,2 pct. til 165,22 euro.

I januar kom det frem, at parterne var i tidlige forhandlinger om data- og cybersikkerhedsforretningen for op mod 1,8 mia. euro.

Atos er ifølge Bloomberg News voldsomt forgældet som følge af flere fejlslagne handler. Atos var sidste måned i forhandling med investeringsfonden EP Equity Investments om forretningsbenet Tech Foundations. Også de forhandlinger strandede, da parterne ikke kunne nå til enighed.

Det franske it-selskabs gæld udgør 2,4 mia. euro med udløb næste år samt konvertible obligationer for 500 mio. euro med udløb i november i år, obligationer for 750 mio. euro med udløb i maj 2025 og yderligere lån for 1,2 mia. euro, der dog først udløber i 2028 og 2029.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne