ATP/CEO: Risiko for uro og panik ved centralbank-exit

Udgivet den 22-08-2013  |  kl. 14:19  |  

Verdensøkonomien er en patient, der holdes kunstigt i live af pengepoltiske lempelser fra de store centralbanker. Det er en tilstand, der ikke vil vare evigt. Det store spørgsmål, der rejser sig er, hvad der sker, når centralbankerne trækker lempelserne væk og økonierne skal stå på egne ben. Hvis det nogen sinde sker.

- Jeg tror, at vi kommer ud af det. Men der er stor risko for, at det kan blive meget uroligt, og der stor risiko for panik i markederne, frygter den nye topchef i pensionsgiganten ATP, Carsten Stendevad, som torsdag præsenterede halvårsregnskab for den virksomhed, har blev sat i spidsen for i foråret.

Carsten Stendevad ser ikke "patientens" aktuelle tilstand som specielt lovende og dermed motiverende for et snarligt stop for pengepolitisk støtte.

- I det store og hele ser vi ingen vækst, mens centralbankerne pumper exceptionelt mange penge ud i økonomierne, påpeger og tilføjer, at der dertil er særlige regionale økonomiske forholde, der også kan bekymre. F.eks. udviklingen på Emerging Markets.

Det er den slags overordnede bekymringer, der styrer ATPs risikoniveau i koncernens investeringsstrategi for den pengekasse, som omtales som "Bonuspotentialet", og som rummer de 85 mia. kr., der er basis for ATPs investeringsvirksomhed. Til forskel fra garantiproduktet, som rummer små 520 mia. kr., og som er grundlaget for afdækningsvirksomheden, der bare helst skal balancere.

Ifølge halvårsregnskabet er riskoen for investeringsvirksomheden beregnet til 5 mia. kr. som teknisk set er det beløb, ATP kan tabe på to mest uheldige uger i årets løb. Og det er udtryk for en forsigtig strategi, påpeger Carsten Stendevad.

- Vi har vel trykket speederen halvt i bund - eller lige derover, bemærker han. Forsikringskoncernen har med andre ord plads til næsten en fordobling af den beregnede risiko, hvis de økonomiske vilkår tilsiger det.

Største risici tager ATP inden for aktier, hvor markedsværdien af investeringerne er små 46 mia. kr. med en beregnet risiko på 4 mia. kr. Men omvendt er det også fra den investeringspulje, pensionskoncernen henter sit mest solide afkast som var på 4 mia. kr. i første halvdel af 2013 ud af et samlet afkast af porteføljen på 4,8 mia. kr.

Ud over aktier investerer ATP i fire puljer:

- Renter/obligationer med renterisiko

- Kredit/obligationer med kreditrisiko

- Inflation/ejendomme - indeksobligationer, infrastruktur

- Råvarer/hovedsageligt olie

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
17:14 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR
17:10 Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder
17:02 Fredagens obligationer: Renten endte højere på efterslæb til USA
16:00 Chefanalytiker: Trumps "drill, baby, drill"-tilgang kommer til at tage tid
15:51 USA/åbning: Rød og rolig åbning - bevægelser i små aktier
15:10 Vestas sikrer sig stor japansk ordre på 315 MW
15:00 Pandora tager kontrol over hele kæden - fra produktion til butik - og det kan betale sig
14:31 Hårdt år for de franske modemilliardærer: Over 500 mia. kr. er barberet af formuerne
14:30 USA/tendens: Udsigt til små bevægelser i ventet svag negativ åbning
14:05 Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW
14:00 TCM Group har fortsat appetit på opkøb: Gerne i Aubo-størrelsen
13:43 Europa/aktier: Generelle plusser i stille julehandel - finsk i top og tysk i bund
13:42 TCM Group ser fortsat sløj efterspørgsel på inflationsramt norsk køkkenmarked
13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter