Avis: Hemmelig arbejdsdeling mellem Vagn Sørensen og Jørgen Lindegaard
Nu afgåede vicekoncernchef Vagn Sørensen, havde Jørgen Lindegaard i lære en gang om ugen. Efter Lindegaards udnævnelse i november i fjor mødtes han med Lindegaard i dennes kontor hos GN Store Nord på Kgs. Nytorv i København for i timevis at lære ham op til hans nye job. Til gengæld aftalte Lindegaard med ham, at Vagn Sørensen kunne få lov at drive hele virksomheden, skriver Ekstra Bladet torsdag.
Selv ville Lindegaard tage sig af finanserne og aktiekurserne. Lindegaard er, som han viste med GN, verdensmester i at tale aktiekurser op. Bagefter har det vist sig, at det mest var varm luft. I hvert fald er kursen på GN-aktierne styrtdykket.
- Meget kan man sige om Jørgen Lindegaard, der forlod GN Store Nord med en personlig formue på 200 mio. kr. samt tusinder af aktionærer med store tab, men han er fremragende til at skabe god stemning og optimisme omkring sig. Han behøver ingen spin-doktorer, skriver Ekstra Bladet.