Axcel indgår foreløbig aftale om køb af 35 pct. af aktierne i Kilroy Travel Int.
København--25. juni--NetPosten--Investeringsselskabet Axcel har indgået en foreløbig aftale om at købe 35 pct. af aktierne i Kilroy Travels International med mulighed for at opnå en ejerandel på over 50 pct., oplyser Axcel i en pressemeddelelse.
Kilroy er Nordeuropas største udbyder af speciale rejseprodukter til studerende og andre unge. Kilroy har en unik markedsposition inden for et voksende marked. Kilroy ejes af studenterrådet ved Helsinkis universitet. Kilroy har efter en målrettet tilpasning af produkterne formået en vækst i omsætningen og indtjening på 15 pct. p.a. I 1997 omsatte selskabet for 1 mia. kr.
Målet er at udvide, således at der på 3-5 års sigte kan indledes et samarbejde med en strategisk partner eller alternativt notere selskabet på børsen.
Den endelige aftale forventes indgået ved august måneds udgang. (NetPosten)