Børsmeddelelse nr. 11.2016 Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Udgivet den 23-03-2016  |  kl. 11:03  |  

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i SmallCap Danmark A/S (CVR nr. 39703416) mandag d. 18. april 2016 kl. 16.30 hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.

I henhold til vedtægternes § 7 er dagsordenen som følger:

1.    Bestyrelsens beretning om selskabets forhold i 2015.

2.    Fremlæggelse af årsrapport samt eventuelt koncernregnskab til godkendelse.

3.    Forslag til fordeling af årets overskud eller dækning af tab.

Bestyrelsen foreslår, at der udloddes et udbytte på 4 kr. pr. aktie.

4.    Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse.

5.    Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer.

(a) Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens medlemmer i perioden 1. januar til 31. december 2016, i lighed med 2015, honoreres med 250.000 kr. for formanden og 125.000 kr. for menige medlemmer.

(b) Som følge af en ændring af selskabsloven, der trådte i kraft den 1. juli 2015, hvorefter det ikke længere er muligt at udstede ihændehaveraktier, foreslår bestyrelsen at ændre vedtægterne, således at bestemmelserne om ihændehaveraktier ændres til navneaktier (vedtægternes § 3, § 3A, stk. 1 og § 3A, stk. 2)

6.    Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Bestyrelsen foreslår:

Genvalg af Niels Roth

Genvalg af Per Søndergaard Pedersen

Genvalg af Merete Jørgensen

Bestyrelsesmedlemmernes ledelseshverv fremgår af selskabets hjemmeside.

7.    Valg af revisorer og revisorsuppleanter.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young.

8.    Eventuelt.

 
Bestyrelsen foreslår, at dirigenten bemyndiges til at foretage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen af det på generalforsamlingen vedtagne samt at foretage sådanne ændringer i eller tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af de vedtagne ændringer.
Særlige vedtagelseskrav  
Alle punkter på dagsordenen kan vedtages med simpelt flertal. 
***
Aktiekapitalens størrelse er kr. 82.500.000 fordelt på 4.125.000 aktier á nominelt 20 kr. Hvert aktiebeløb på nominelt 20 kr. giver ret til én stemme. 
En aktionærs ret til at afgive stemmer på selskabets generalforsamling fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er den 11. april 2016. De aktier aktionæren besidder opgøres på registreringsdatoen på baggrund af aktionærens ejerforhold i ejerbogen. Herudover medregnes på registrerings­datoen meddelelser om ejerforhold, som selskabet eller ejerbogsføreren har modtaget med henblik på indførelse i ejerbogen, men som endnu ikke er indført deri.
Enhver aktionær er berettiget til at møde og stemme på generalforsamlingen, når aktionæren senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse har anmeldt sin deltagelse til selskabet og rettidigt har løst adgangskort (se nedenfor). En aktionær, som har erhvervet aktier ved overdragelse, er ikke berettiget til at udnytte sin stemmeret for sådanne aktier, medmindre aktionæren inden registreringsdatoen har fået aktierne noteret på navn i selskabets ejerbog eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse af aktierne enten til selskabet eller til et kontoførende institut, jf. vedtægternes § 9. 

Adgangskort til at møde på generalforsamlingen kan rekvireres ved henvendelse til Computershare A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte, fax: 45 46 09 98 med oplysning om VP-kontonummer i perioden fra den 23. marts 2016 til den 14. april 2016.

Stemmeretten kan udøves ved fuldmægtig på betingelse af, at denne godtgør sin ret til at deltage i generalforsamlingen ved forevisning af adgangskort og ved fremlæggelse af skriftlig, dateret fuldmagt. Stemmeretten kan endvidere udøves ved at afgive brevstemme. Formularer, der kan anvendes til stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved brevstemme, udleveres ved henvendelse til Computershare A/S på ovennævnte adresse. Brevstemmer bedes venligst sendt, således at de er Computershare A/S i hænde på ovennævnte adresse senest torsdag den 14. april 2016.   

Selskabets pengeinstitut er Ringkjøbing Landbobank A/S, Torvet 1, DK-6950 Ringkøbing, hvorigennem aktionærer kan udøve finansielle rettigheder.

Indkaldelsen, dagsorden, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de fuldstændige forslag og årsrapporten vil fra dags dato være tilgængelig på selskabets hjemmeside www.smallcap.dk.

På generalforsamlingen vil ledelsen besvare spørgsmål fra aktionærerne om forhold af betydning for bedømmelsen af årsrapporten, selskabets stilling og andre spørgsmål til behandling på generalforsamlingen.

   

Med venlig hilsen

SmallCap Danmark A/S

 

 

Bestyrelsen

Vedhæftede filer:

AS_11_2016_IndkaldelseAGM_230316.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder