Børsnoteringerne er forsvundet
Investorerne har i den seneste tid skulle se langt efter nye børsnoteringer og det kan de lige så godt vende sig til. Den næste periode vil grundet usikkerheden på de finansielle markeder og de høje finansierings omkostninger nemlig byde på meget få børsnoteringer og virksomhedshandler. Det skriver epn.dk.
- Køb og salg af virksomheder vil bremse op på grund af kreditkrisen. Det vil især ramme handlen med de store virksomheder, ligesom børsnoteringer af virksomheder vil blive sat på standby, udtaler Jens Lauritzen, chef for corporate finance i Nordea.
Antallet af børsnoteringer er altid højest i stigende markeder, hvor købelysten hos investorerne er størst, derfor vil der i den kommende tid være meget få eller ingen børsnoteringerne.
- Børsnoteringer sker typisk, når markedet er stabilt, og det går bedst, når der er en opadgående tendens. Nu går det den forkerte vej, og ingen tør gribe ud efter en faldende kniv, som Jens Lauritzen udtrykker det.