Bang & Olufsen frasælger sit tjekkiske datterselskab, Bang & Olufsen s.r.o, til Tymphany Acoustic Technology
Struer, 2017-03-13 08:05 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 16.16
Bang & Olufsen a/s ("Bang & Olufsen") har indgået en aktieoverdragelsesaftale med sin langvarige samarbejdspartner Tymphany Acoustic Technology HK Limited (Tymphany), hvorefter Bang & Olufsen frasælger samtlige aktier i dets tjekkiske produktionsselskab Bang & Olufsen s.r.o. (Transaktionen). Salget af produktionsselskabet udvider Bang & Olufsen og Tymphanys succesfulde partnerskab og støtter op om Bang & Olufsens strategi med fokus på et agilt og asset light footprint.
Cash flow effekt for Bang & Olufsen forventes at udgøre 123 mio kr. og den regnskabsmæssige gevinst forventes at være 33 mio kr.
Tymphany er en betroet og nøje udvalgt leverandør til Bang & Olufsen og vil som led i Transaktionen fortsat producere Bang & Olufsen's produkter i den tjekkiske fabrik. Bang & Olufsen og Tymphany har som del af Transaktionen indgået en længerevarende indkøbsaftale, som skal sikre stabilitet i den fremtidige leverance af produkter med høj kvalitet, hvorfor Transaktionen således ikke vil påvirke Bang & Olufsens driftsmæssige ydeevne. Med Transaktionen får Bang & Olufsen yderligere mulighed for at styrke sine kernekompetencer indenfor akustik, design, interaktion og kvalitet.
Samtlige af Bang & Olufsens medarbejdere i Tjekkiet overføres til Tymphany, når handlen gennemføres for at sikre leverancen af unik innovation, visuel design og håndværksmæssig dygtighed, som Bang & Olufsen er kendt for.
Den endelige gennemførelse af Transaktionen er betinget af visse godkendelser, såsom godkendelse fra udlejer af den tjekkiske fabrik til overdragelse af lejemålet til Tymphany, godkendelse fra de tjekkiske konkurrencemyndigheder samt at der ikke indtræffer væsentlige ugunstige forandringer i Bang & Olufsen s.r.o's finansielle position. Det forventes, at Transaktionen gennemføres inden for de næste måneder.
Ole Andersen Henrik Clausen
Bestyrelsesformand CEO
For yderligere information, kontakt:
Investor Relations, Claus Højmark Jensen +45 2325 1067
Presse, Morten Juhl Madsen +45 4030 8986
Om Tymphany
Tymphany designer og producerer nogle af de mest innovative lydsystemer på markedet til både forbrugere og professionelle. Virksomheden sælger ligeledes en hel linje af højetalerenheder under mærket Peerless by Tymphany. Virksomhedens rødder går tilbage til 1926, hvor Peerless blev grundlagt i Danmark. Over de seneste 90 år har Tympany vokset sig til at være en førende lyd ODM med over 4.200 ansatte. For mere information se venligst http://www.tymphany.com.
Om Bang & Olufsen
Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen - to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og udvikling
Vedhæftede filer: