Bang & Olufsen lancerer endnu et lydsystem til Audi

Udgivet den 28-09-2006  |  kl. 09:17  |  

Bang & Olufsen udvider nu samarbejdet med Audi og lancerer endnu et lydsystem til biler. Lydsystemet er specialudviklet til Audis nye sportsbil R8, som bliver præsenteret for verden på bilmessen i Paris i dag.

Bang & Olufsen Sound System er udviklet, designet og produceret specielt til Audi R8 – og det gælder både det visuelle udtryk og lydkvaliteten. Lydsystemet har intet mindre end 12 højttalere, som styres af 10 diskrete forstærkerkanaler og digitale signalbehandlere, som tilsammen producerer en udgangseffekt på 465 watt. Og selvfølgelig er teknologien baseret på et unikt visuelt design med fine detaljer i maskinfremstillet, anodiseret aluminium, som gør R8’erens interiør endnu mere tiltrækkende.

Nøgleordene for Audi R8 er fascinerende design, enestående sportslighed og ubegrænset køreglæde. Derfor er Bang & Olufsen Sound System designet til at kompensere for, men ikke fjerne, støjen fra motoren. Dette gør sig især gældende under acceleration for at sikre, at bilist og passager får den bedst mulige køreoplevelse.

Og Bang & Olufsen garanterer naturligvis en fremragende lydoplevelse.

- Vi er meget glade for at kunne udvide vores samarbejde med Audi. Og vi er virkelig begejstrede over at kunne præsentere Bang & Olufsen Sound System, som er skræddersyet til så fantastisk en bil som Audi R8. I dag kan man købe eksklusive sportsvogne med lydsystemer, som ganske enkelt ikke afspejler samme stilniveau. Vi mener, at folk med interesse for sportsvogne i den høje ende af skalaen også fortjener et godt lydsystem i deres biler. Med Bang & Olufsen Sound System introducerer vi en ny variant af vores lydsystemer til biler og demonstrerer samtidig vores evne til at skræddersy Bang & Olufsen systemer til forskellige biltyper, siger Jens Peter Zinck, adm. direktør for Bang & Olufsen Automotive.

Heike Träger, produktmarkedsføringschef for Audi Sports Cars, kunne ikke være mere enig.

- Den nye Audi R8 vil bidrage til, at vi når et af vores langsigtede mål: at være førende på prestigesiden. Modellen skal være med til at styrke Audis sportslige og følelsesmæssige udtryk, og Bang & Olufsen har bidraget til denne proces ved at udvikle et lydsystem, som er specialdesignet til Audi R8.

Bang & Olufsen Sound System fås som ekstraudstyr til alle Audi R8. Forsalget af bilen er netop begyndt, og Audi forventer, at bilen bliver lanceret til foråret.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed