Banker må ikke udveksle oplysninger

Udgivet den 12-03-2003  |  kl. 07:48  |  

Bankerne får alligevel ikke lov til at udveksle fortrolige oplysninger om erhvervskunder. Regeringen trækker i land efter massiv kritik. Det skriver Børsen.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) stod bag et forslag, der skulle give bankerne mulighed for internt i koncerner at udveksle fortrolige oplysninger om erhvervskunder til brug for kreditstyring.

Små og mellemstore virksomheder har været bekymret over forslaget.

Dansk Handel & Service har frygtet, at de mindre erhvervsdrivende ville havne i en klemme i forhandlinger med bankerne.

Datatilsynet har desuden set problemer i forslaget i forhold til loven om behandling af personoplysninger.

På den baggrund har ministeren valgt at trække forslaget tilbage, men afviser ikke, at det vil blive stillet ved næste folketingssamling.

Datatilsynet og Finanstilsynet arbejder i øjeblikket at udvikle forslaget.

/Netavisen Infopaq/

Udgivet af: NPinvestordk