Bavarian leverer trecifret millionoverskud

Udgivet den 25-08-2015  |  kl. 07:27  |  
Arkiv: Foto

Bavarian Nordic følger de lagte planer med et trecifret millionoverskud på driften i andet kvartal. Årsforventningerne er fortsat et nulresultat.

Bavarian kom ud af andet kvartal med en omsætning på 389,1 mio. kr. mod 164,5 mio. kr. året før. Driftsresultatet vendte til et overskud på 125 mio. kr. fra et tab på 73,1 mio. kr. sidste år, og også på bundlinjen var der sorte tal og et overskud på 61,3 mio. kr. mod et tab på 54,9 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

I juni udnyttede den amerikanske regering en kontrakt om udvikling af en multivalent MVA-BN-baseret filovirusvaccine, hvilket bragte den samlede kontraktværdi op på cirka 33 mio. dollar.

Desuden fik Bavarian Nordic i juli en ordre på 133 mio. dollar fra den amerikanske regering for bulkproduktion af koppevaccinenen Imvamune.

- Vi har indgået kontrakter på Imvamune og filovirusvaccine for næsten USD 150 mio. Ordren på Imvamune markerer opstarten på den frysetørrede version og udskiftning af det amerikanske beredskabslager på 20 millioner doser, siger administrerende direktør Paul Chaplin ifølge regnskabet.

FORVENTNING FASTHOLDES

Bavarian Nordic fastholder forventningerne til det økonomiske resultat for 2015 med en omsætning i størrelsesordenen 1000 mio. kr. og et nulresultat af primær drift.

- Omsætningen vil primært hidrøre fra leverance af bulkvaccine svarende til ca. 2 millioner doser af MVA-BN Filo vaccinen i henhold til aftalen med Janssen samt 0,3 mio. doser Imvamune til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager, Public Health Agency of Canada, Canadian Department of National Defence og et asiatisk land, oplyser selskabet i regnskabet for andet kvartal og fortsætter:

- Yderligere omsætning ventes fra igangværende forsknings- og udviklingskontrakter. Forudbetalingen fra options- og licensaftalen om Prostvac med Bristol-Myers Squibb vil blive indtægtsført, når optionen forfalder.

Forventningerne til kapitalberedskabet fastholdes ligeledes.

Det ventes ved udgangen af året at være i størrelsesordenen 1450 mio. kr. og inkluderer en lånefacilitet på 50 mio. euro fra Den Europæiske Investeringsbank.

TABEL

Bavarian Nordic andet kvartal af 2015:

Mio. kr. Q2 2015 H1 2015 Q2 2014 H1 2014 FY 2014
Resultat af primær drift (EBIT) 398,1 623,9 73,1 -69,7 16,7
Resultat før skat 84,5 147,5 -67,9 -63,8 64,4
Nettoresultat 61,3 106,7 -54,9 -53,7 25,9

Forventninger til 2015:

Mio. kr. Ved Q2 2015 Før Q2 2015
Omsætning 1000 1000
EBIT 0 0
Likvider, ultimo 1450 1450

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

11:32 Aktier/middag: Vestas til tops på konkurrentmeldinger i stabiliseret marked
11:28 Vestas har sikret sig to ordrer i Tyskland på samlet 194 megawatt
11:14 NKT-rival stiger på kapitalmarkedsdag med 2028-målsætninger
10:32 Lundbeck leverer endnu et stærkt vækstkvartal og holder dampen oppe frem mod patentudløb
10:29 Svitzer-chef ser fortsatte prisstigninger på grund af inflationen trods normalisering
10:24 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
10:00 Svitzer/CEO: Vi fortsat prisstigninger på grund af inflationen
09:47 Siemens Energy sendes i rekord efter løft af mellemlang prognose
09:39 Lundbeck belønnes for nyt stærk kvartal og endnu en opjustering
09:30 Scandinavian Tobacco Groups markedsværdi går op i røg efter regnskab
09:20 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
09:09 Aktier/åbning: Royal Unibrew, STG og Lundbeck trodser rød åbning efter opjusteringer
08:48 Obligationer/åbning: Renter stiger før inflationtal fra USA
08:26 Svitzer lander et godt tredje kvartal i udskilningsår
08:08 Aktier/tendens: Royal Unibrew, STG og Lundbeck stjæler scenen med opjusteringer
07:58 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op men tynges af dalende efterspørgselsprognoser
07:56 Lundbeck skruer endnu en gang op for forventningerne efter godt tredje kvartal
07:22 Obligationer/tendens: Renter kan stige let før inflationtal fra USA
07:18 Tysk forsikringsselskab slår forventningerne på mere roligt kvartal vejrmæssigt
07:07 Unibrews regnskab vil blive taget godt imod vurderer finanshuset Citi