Bavarian Nordics patenter bliver krænket

Udgivet den 07-09-2006  |  kl. 09:30  |  

Dommeren ved U.S. International Trade Commission (ITC) udstedte i dag sin foreløbige kendelse, hvoraf det fremgår, at Acambis plc’s koppevaccine (MVA3000) krænker to af Bavarian Nordics patenter på Modified Vaccinia Ankara (MVA), og at Bavarian Nordics patenter kan håndhæves.

Alligevel vil Bavarian Nordic appellere kendelsen som følge af en række forhold.

Det oplyser Bavarian Nordic i en børsmeddelelse torsdag.

Kendelsen i sin fulde længde er endnu ikke tilgængelig for parterne, men tilsyneladende har dommeren konkluderet, at det ene af de to patenter ikke er gyldigt som følge af prior art (allerede kendte virusstammer). Det andet patent er gyldigt trods prior art, men kendes ugyldigt af andre årsager. På baggrund af denne inkonsistens, samt andre vedrørende gyldigheden, har Bavarian Nordic tillid til atkendelsen vil blive omstødt af den endelige afgørelse fra ITC kommisionen eller af appeldomstolen (Court of Appeal for the Federal Circuit).

Bavarian Nordic vil appellere kendelsen til ITC kommisionen med henblik på at omstøde disse forhold og andre forhold relateret til gyldigheden af patenterne. Bavarian Nordic vil indsende sin appel inden for ti dage, som krævet af ITC.

Bavarian Nordic mener at den foreløbige kendelse vedrørende patentkrænkelse er væsentlig for sagen, men også for selskabets øvrige patenter på MVA og verserende patentansøgninger.

I forbindelse med ITCs meddelelse om den foreløbige kendelse udtaler Peter Wulff, administrerende direktør, Bavarian Nordic:

- Vi er tilfredse med at dommeren har fundet at vores patenter krænkes, da dette er kernen i hele sagen. Udover at vi ikke er enige i afgørelsen vedrørende patenternes gyldighed, finder vi baggrunden for afgørelsen både forvirrende og inkonsistent. Vi vil appellere sagen til ITC kommissionen og ser frem til en positiv afgørelse på appelsagen, som finder sted senere i år.

Bavarian Nordic anlagde den 19. august 2005 sagen, hvor selskabet påstod, at Acambis plc har importeret, solgt og/eller tilbudt at sælge MVA-
koppevaccine i USA, der krænker Bavarian Nordics patentrettigheder.

Bavarian Nordic anmodede ved sagsanlægget ITC om at udstede et permanent forbud, som i USA vil forhindre Acambis i at importere, udbyde til salg eller sælge sine MVA-baserede koppevaccine.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:27 Mærsks kommende tyske partner køber 24 containerskibe for 4 mia. dollar
14:27 USA/tendens: Trump-sejr sender S&P 500 og Dow Jones på rekordjagt
14:19 Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere
13:47 Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger
12:16 USA: Grønne energiaktier dykker i formarkedet efter Trump-sejr
12:07 Trump som præsident kan betyde færre rentenedsættelse i USA på sigt vurderer strateg
11:58 Obligationer/middag: Renten sætter sig inden tale fra Lagarde og efter Trump-sejr
11:49 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
11:41 Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld
11:33 Aktier/middag: Tro på valgsejr til Trump tynger Ørsted og Vestas i næsten fladt C25
11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr
10:38 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
10:31 Trump-sejr ikke kun skidt for Europa
10:26 Vestas får sænket kursmålet hos Danske Bank efter regnskabsskuffelse
10:22 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
10:12 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
09:58 Aktieanalysechef: Højdramatisk udvikling for Ørsted og Vestas efter præsidentvalg
09:53 Rockwool køber grund i UK til opførelse af ny fabrik
09:44 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser