Bavarian/dir: Ser ikke grund til at frygte konkurrence fra Moderna

Udgivet den 05-09-2024  |  kl. 16:28  |  
Arkiv: Foto

Bavarian Nordic er ikke nervøs for konkurrence på markedet for mpox-vacciner fra amerikanske Moderna, der netop har fået offentliggjort resultater fra et dyrestudie med sin mpox-vaccine, mRNA-1769, i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Det siger Rolf Sass Sørensen, IR-direktør for Bavarian Nordic, til MarketWire.

Han peger på, at studiet ikke direkte måler Modernas vaccine op mod Bavarians vaccine, Jynneos, hvilket ellers fremgår af flere medier, blandt andet magasinet Forbes og branchemediet Fiercepharma.

Moderna bekræfter også over for MarketWire, at der ikke var tale om Jynneos, men om en MVA-vaccine, baseret på samme virus, som bruges til Jynneos.

- Det er en MVA-vaccine. Der er tale om en vaccineteknologi benyttet i tusindvis af kliniske studier overalt i verden. Vores MVA-BN er en helt særlig slags, som er ikke-replikerende, og fordelen er, at den ikke har de samme bivirkninger, siger Rolf Sass Sørensen.

I studiet, der sammenligner Modernas vaccine med MVA-vaccine, når forskerne frem til, at begge vacciner beskytter de testede aber mod dødsfald, efter at de er blevet udsat for mpox.

De seks aber, der fik Modernes mpox-vaccine fik dog til sammen færre mpox-læsioner sammenlignet med de seks aber, der fik den MVA-baserede vaccine.

Men dette målepunkt mener Bavarian ikke, man kan bruge til meget.

- Der er ingen korrelation mellem antallet af blærer og effekt. Så det er en pseudoparameter, siger Rolf Sass Sørensen.

Han peger desuden på, at man først for alvor kan måle på, om en vaccine er effektiv og yder beskyttelse, når man har haft mulighed for at teste den under smitteudbrud i virkeligheden.

- Det er derfor, at det er fantastisk, at vi for et stykke tid siden kunne få godkendt "real life" effektdata for vores vaccine. For da vi fik godkendt vaccinen, kunne vi jo ikke teste den. Men det fik vi mulighed for under udbruddet i 2022, hvor vi kunne se, at vaccinen ydede en beskyttelse på 90 pct. Det er også derfor, vi for nyligt indsendte data for aldersgruppen 12-18 år, der viste samme og faktisk bedre beskyttelse, siger Rolf Sass Sørensen.

Hos Moderna arbejder man nu videre med sin mpox-vaccine. Presseafdelingen oplyser til MarketWire, at det er i færd med et fase 1-2 studie med vaccinen, der skal se på sikkerhed og immunresponset i raske voksne. Studiet af vaccinen, der er baseret på mRNA-teknologien, ligesom det er tilfældet med Modernas coronavaccine, ventes gennemført næste år.

Hos Bavarian anser Rolf Sass Sørensen mRNA-teknologien for at være uegnet til et udbrud med mpox. Det skyldes, at vaccinen yder kort tids beskyttelse.

Bavarian-aktien falder torsdag eftermiddag 7,4 pct. til 241,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke