Bayer leverer positive regnskabsoverraskelser
Den tyske kemikaliegigant Bayer er kommet med regnskab for første kvartal, hvor resultatet efter skat oplevede en markant fremgang, og generelt var der positive overraskelser over hele linjen. For danske Auriga Industries er fokus på meldinger fra divisionen CropScience, som er konkurrent.
Omsætningen hos Bayer steg i første kvartal 6,8 pct. til 10,06 mia. euro i forhold til samme kvartal i 2011, og det overgik analytikernes forventninger på 9,74 mia. euro. Driften (EBITDA) steg til 2,44 mia. euro fra 2,23 mia. euro, hvilket også var bedre end analytikerestimatet på 2,24 mia. euro. Resultatet efter skat steg hele 53,5 pct. til 1,05 mia. euro sammenlignet med analytikerforventningerne på 0,95 mia. euro.
CropScience, som er relevant i forhold til danske Auriga, da CropScience leverer sprøjtemidler til landbruget, oplevede i første kvartal en salgsfremgang på 15,6 pct. til 2,79 mia. euro, og det fremhæves at CropScience har fået en god start på året.
Koncernchef Marijn Dekkers finder regnskab stærkt tilfredsstillende, og det har medført til en stigende tro på resten af 2012.
Bayer fastholder sine forventninger til helåret, hvor omsætningen ventes at ligge på 37 mia. euro med et euro/dollarkryds i 1,40. Der ses en lille forbedring i EBITDA i 2012.