bbvbv

Slut med skattediskrimination af udenlandske investeringsforeninger muliggør milliardgevinst for danske investorer

Private danske investorer kan fremover spare milliarder af kroner på den samlede regning for formueforvaltnings-afgifter.

Dette er konsekvensen af EF-domstolens kendelse 14. september i en sag, der betyder, at de danske skattemyndigheder skal ophøre med den gældende diskriminerende behandling af udenlandske investeringsforeninger og dermed skattemæssigt ligestille udenlandske og danske investeringsforeninger.

Vi taler om milliarder af kroner i mulig besparelse, idet mere end 825.000 danskere i gennemsnit har investeret en halv mio. kr. i investeringsforeninger. Via omlægning til udenlandske indeksinvesteringsforeninger kan der spares 0,25 - 0,5% eller mellem 1 og 2 mia. kr. De billige indeksinvesteringsforeninger har nemlig årlige omkostningsprocenter på mellem 0,09% og 0,3%.

Baggrunden

Baggrunden for den hidtil gældende forskelsbehandling er, at de danske skatteregler skelner mellem udloddende og akkumulerende investeringsforeninger. Stort set alle danske foreninger er udloddende, der beskattes med op til 43%. Stort set alle udenlandske fonde er akkumulerende og beskattes med op til 59%.

Det er muligt for udenlandske fonde at blive betragtet som udloddende, men det kræver en særlig – omkostningskrævende – indsats. Og de danske skattemyndigheder har særlige krav til oplysninger, der ikke harmonerer med andre landes praksis.

Så sent som den 28. september 2006 har Skatterådet afvist at anerkende et engelsk investeringsinstitut som udloddende. Uanset at instituttet, som de danske investeringsforeninger, er omfattet af EU direktivet om investeringsinstitutter.

Der er mange udenlandske fonde, der har gennemført notifikationsproceduren med Finanstilsynet, og som derfor kan markedsføres i henhold til EU reglerne om investeringsfonde. Men skattereglerne forhindrer i praksis, at danske investorer køber udenlandske investeringsforeninger.

EF-domstolen kendelse i sagen C-386/04, Centro di Musicologia Walter Stauffer, nødvendiggør, at de danske regler bliver lavet om.

EU-sagen angik en italiensk almennyttig fond, der havde anmodet om et fradrag vedrørende dens filial i Tyskland. Dette blev nægtet under henvisning til, at der var tale om en fond, der ikke var tysk.

EF-domstolen slog fast, at en udenlandsk almennyttig fond ikke kunne nægtes et fradrag, der ville være blevet givet til en lokal almennyttig fond, idet man bl.a. konkluderede følgende, med henvisning til EF-traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed:

- Når en institution, der er anerkendt som almennyttig i en medlemsstat, også opfylder de betingelser, der er fastsat herfor i lovgivningen i en anden medlemsstat, og har til formål at varetage sådanne almene interesser - hvilket det tilkommer de nationale myndigheder, herunder domstolene, i den sidstnævnte stat at vurdere - kan myndighederne i denne medlemsstat dog ikke nægte institutionen retten til ligebehandling alene med den begrundelse, at den ikke er etableret på dens område.

Dommen er af væsentlig og generel betydning for de skatteretlige regler angående anerkendelse af fremmede selskaber, foreninger, fonde og andre samvirker.

I dansk skatteret nægtes eksempelvis således danske investorer, der har investeret i en svensk investeringsforening, adgang til at anvende de danske skatteretlige regler for investeringsforeninger. Dette sker alene med den begrundelse, at en svensk investeringsforening ikke opfylder de formelle danske krav.

EF-domstolens dom i sag C-386/04 betyder, at denne praksis øjeblikkelig skal ændres. Efter gældende fællesskabsret har en investor, der har erhvervet investeringsbeviser i en svensk investeringsforening, efter dansk skatteret krav på at blive stillet som om vedkommende havde erhvervet beviser i en tilsvarende dansk forening. Eneste betingelse herfor er, at de formål, der ligger bag de danske skatteregler, er de samme formål, der ligger bag de svenske regler - hvilket er tilfældet.