Beijing fastholder ambitiøst vækstmål på ca. 5 pct. trods økonomiske udfordringer

Udgivet den 05-03-2024  |  kl. 06:34  |  

Kina har fastsat et vækstmål for bruttonationalproduktet, BNP, til "omkring" 5 pct. for 2024. Det er samme mål som sidste år, selv om de økonomiske udfordringer er steget markant.

Premierminister Li Qiang afslørede målet i en tale til Kinas årlige lovgivende forsamling, National People's Congress, i Beijing tirsdag.

I 2023 voksede den kinesiske økonomi med 5,2 pct., men målet på "omkring 5 pct." vurderes at være mere ambitiøst, da økonomien fortsat kæmper for at finde fodfæste efter covid-pandemien.

- Fundamentet for Kinas vedvarende økonomiske opsving og vækst er ikke solidt nok, erkendte Li Qiang med henvisning til den vigende efterspørgsel, overkapacitet i visse industrier, lav tillid og utallige vedvarende risici og skjulte farer ikke mindst i ejendomsmarkedet.

Den kinesiske økonomien har været tynget af en presset ejendomssektor og en vigende produktionsaktivitet, som er faldet i fem måneder i træk.

Sidste års BNP-vækst blev delvist nået takket være stimulerende foranstaltninger fra Beijing samt samt et lavt sammenligningsgrundlag.

Verdensbanken forudsagde i januar, at den kinesiske økonomi ville vokse med 4,5 pct. i 2024 grundet svagere indenlandsk efterspørgsel og stigende geopolitiske spændinger.

I talen til de næsten 2900 delegerede, sagde Li, at vækstmålet vil blive nået ved at skabe 12 mio. nye job og øge indkomsterne. Det blev lovet mere støtte til sektorer med "store muligheder for at skabe arbejdspladser, og han understregede behovet for at gøre mere for at fremme beskæftigelsen blandt unge og hjælpe dem med at sikre job eller starte virksomheder.

Det kommer dog ikke gratis, og Kinas budgetunderskud ventes at blive på 3 pct. af BNP, hvilket også var målet sidste år, hvor underskuddet landede på 3,8 pct. af BNP.

Regeringen ser også en forbrugerinflation på 3 pct. Det er på trods af det nuværende deflationspres, der har præget de seneste måneder og har udvirket det kraftigste prisfald i 14 år.

Finansieringen skal ske gennem udstedelse af nye "ultralange" særlige statsobligationer startende med 1000 mia. yuan (969 mia. kr.) obligationer udstedt i 2024.

Udstedelsen af obligationer med særlige formål til lokalregeringer er sat til 3900 mia. yuan svarende til en stigning på 100 mia. yuan fra sidste år, mens det nationale budget allokerer 777 mia. yuan til rentebetaling, eller 12 pct. mere end sidste år.

De kinesiske lokalregeringer er tynget af massiv gæld og de kæmper for at klare nedturen på ejendomsmarkedet, der er en vigtig indtægtskilde.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Kina❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport