Billund Lufthavn havde færre passagerer i august

Udgivet den 02-09-2011  |  kl. 10:11  |  

Billund Lufthavn havde i august måned 279.841 passagerer. Det er et fald på 1,1 % i forhold til august måned sidste år. 145.989 passagerer benyttede udenrigsruterne i den forgangne måned, hvilket er en fremgang på 1,0 %.

Top 5 listen for udenrigsruterne i august ser således ud:

1. London

2. Amsterdam

3. Frankfurt

4. Oslo

5. Keflavik

I august måned var der et lille fald i chartertrafikken. I alt 121.037 passagerer rejste med charterfly, hvilket er en tilbagegang på 0,7 %. Den beskedne tilbagegang skyldes primært, at august måned i år har en søndag mindre end samme måned sidste år. Den manglende søndag er i kalenderen erstattet af en onsdag, og da Billund Lufthavn i øjeblikket har cirka 4.000 flere charterpassagerer om søndagen end om onsdagen, kan det ses i statistikken.

Top 5 over charterdestinationerne i august ser således ud:

1. Antalya

2. Palma

3. Chania

4. Rhodos

5. Burgas

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder