Onsdagens danske aviser med Nets, Topdanmark og Nykredit

Udgivet den 16-11-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NETS OPTRAPPER KAMPEN OM DE MINDRE BUTIKKER

Danske og udenlandske konkurrenter ånder Nets i nakken i kampen om de mindre butikker og caféer. Derfor indgår betalingskæmpen et samarbejde med Shopbox om en løsning, der kan håndtere alt fra betalinger over lagerstyring til vagtplaner. Nets har haft fokus på produktet fremfor kunden. (Forside, side 6-7)

DANSK IT-ENTREPRENØR SÆLGER BILTEKNOLOGI FOR MILLIONER

Franske Valeo, som er en af verdens største producenter af komponenter til den globale bilindustri, har haft den store tegnebog fremme for at sikre sig ejerskabet af den danskstiftede teknologivirksomhed Cloudmade for et højt trecifret millionbeløb i kr. (Side 8)

FIBERFIRMA JAGTER IT-GURUS GULDKALV

Fibernetselskabet Fibia er opsat på at købe Global Connect. Sidstnævntes stifter, Niels Zibrandtsen, har hyret Deloitte til at undersøge mulighederne for et salg. "Et godt match", lyder det. (Side 10)

BIOTEKFOND JAGTER NYE MILLIARDER

Danske Claude Mikkelsen er i forreste linje i jagten på milliarder hos britiske, danske og schweiziske investorer til ny sundhedsfond. (Side 13)

FORBUND ÆRGERLIG OVER FYRINGER I NYKREDIT

Realkreditkæmpen Nykredit har svunget sparekniven, og 156 ansatte har nu fået at vide, at der ikke længere er et job til dem. Fyringerne skal spare koncernen for millioner om året. Forbund håbede på nye tider. (Side 16)

GODT VEJR OG AKTIER LØFTER TOPDANMARK TIL OPJUSTERING

Forsikringsselskabet Topdanmark skruer for tredje gang i år forventningerne til årets samlede resultat op. Årsagen er godt vejr og et stærkt investeringsafkast, siger topchefen. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSK VÆKST VOLDSOMT FEJLVURDERET I ÅREVIS

Danmarks Statistik har revurderet væksten i 2013, 2014 og 2015 så meget, at det nu kan diskuteres, om den danske vækstkrise kan afblæses. Opjusteringen for 2015 overstiger det beløb, som regeringens vækstplan skal skabe frem til 2025. (Forside, side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

EIK BANK VIL HAVE BANKOPRYDDER BAG TREMMER

Færøske Eik Bank sagsøger sin tidligere direktør Jørn Astrup Hansen for bagvaskelse. Slagsmålet er opstået, efter at Astrup Hansen åbent har beskyldt bankens ledelse for skattesvig. (Forside, side 6-7)

ERHVERVSSTYRELSEN GRANSKER HELLERUP FINANS' KATASTROFEREGNSKAB

Revisorer fra BDO undersøges af Erhvervsstyrelsen efter fundamentale fejl i flere regnskaber fra Hellerup Finans og dets selskaber. (Side 5)

LARSEN-FABRIK I STORFORM

En af Danmarks største møbelproducenter - Actona Company - er i bedre form end nogensinde. Møbelkoncernen med base i Holstebro går igen frem på både omsætning og indtjening. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

11:48 Aktier/middag: Mærsk tynger i rødt eliteindeks efter afblæst havnestrejke
11:20 Feds Collins taler for tålmodighed og færre rentenedsættelser i 2025
11:14 Mærsk: Prisen på containerfragt går frem for tredje uge i træk
10:44 Sparekassen Sjælland ser lavere centralbankrenter reducere overskudet i 2025
10:04 Finanspolitiske bekymringer presser britiske renter op og sender pund i hullet
10:02 Freetrailer udvider til Holland
09:45 Novo får skåret kursmålet med 10 pct. af Deutsche Bank
09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus
08:43 Bavarian/Nordnet: Aktietilbagekøb kan stabilisere og understøtte aktien
08:39 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:22 Aktier/tendens: Mærsk i negativt fokus efter afblæst havnestrejke
08:12 Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram for 150 mio. kr.
07:55 Aktier/Sydbank: Danske selskabers globale fodaftryk skærmer mod Trumps toldtrussel
07:49 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale
07:37 Kinesisk inflation slutter året tæt på nul trods stimulus
07:24 Amerikansk havnestrejke er afblæst for nu - indgår foreløbig aftale