Bioporto ser bedre 2024-driftsresultat end ventet

Udgivet den 07-01-2025  |  kl. 07:39  |  
Arkiv: Foto

KORR: overskrift rettet og rettelse i 1. afs: "Bundlinje" rettet til "driftsresultat"

Bioporto har mandag aften fremlagt enkelte foreløbige tal frem for regnskabsåret 2024, og de viser, at året udviklede sig bedre på driftsresultatet end oprindeligt ventet.

Driftsresultatet (EBITDA) ventes ganske vist at ende med et underskud i intervallet 68-73 mio kr., men det er en del bedre end selskabets prognose om et underskud på 75-90 mio. kr.

Den bedre udvikling skyldes "stram omkostningskontrol" og færre omkostninger til et klinisk studie, oplyses det i en meddelelse.

Omsætningen steg samtidig i 2024 med 17 pct. til 36,2 mio. kr. fra 31,0 mio. kr. i 2023, hvilket dog var under prognosen om indtægter gennem året på 40 mio. kr.

- Samlet set er jeg meget tilfreds med de foreløbige resultater for 2024. Med et meget ambitiøst omsætningsmål formåede vi at levere en solid omsætningsvækst baseret på øget NGAL (Research-Use-Only) salg i USA. Vi ser frem til den kommercielle lancering i USA af den FDA-godkendte ProNephro AKI (NGAL) i år, udtaler administrerende direktør i Bioporto, Peter Mørch Eriksen, i meldingen.

- For justeret EBITDA skyldes det forbedrede estimat primært stram omkostningskontrol og lavere end forventede omkostninger relateret til vores kliniske studie i USA for ProNephro AKI (NGAL) til voksne.

For fjerde kvartal isoleret set var der en fremgang i salget på 20 pct. til 7,9 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯