Bioporto: Taber sag om patent og falder voldsomt

Udgivet den 01-04-2014  |  kl. 15:19  |  

De europæiske patentmyndigheder (EPO) har tirsdag kendt Bioportos NGAL cutoff-patent ugyldigt, da det ikke opfylder kravet om tilstrækkelig beskrivelse.

Det oplyser Bioporto i en meddelelse. Efter offentliggørelsen af nyheden falder aktien i Bioporto omkring 30 pct. til 2,48 kr.

Trods det ugyldige patent for nyretesten vurderer Bioporto dog, at selskabet "fortsat har en særdeles stærk patentportefølje".

- Blandt andet har selskabet indleveret en afdelt europæisk NGAL cutoff-patentansøgning til behandling hos EPO, der dækker samme område og har samme prioritetsdato som det netop ugyldiggjorte patent. Selskabet vil derfor søge en afhjælpning af de mangler, som førte til ugyldiggørelsen, skriver Bioporto.

Bioportos markedsføringsadgang for NGAL-produkterne ventes ikke påvirket af sagens udfald.

- Vi havde håbet på et positivt udfald, men har stadig en solid IP-portefølje at falde tilbage på med øvrige patenter og ansøgninger. Afgørelsen giver os lidt mere arbejde på IP-siden, men giver ikke anledning til større bekymring eller ændring af vores nye strategi, siger Bioportos topchef, Peter Mørch Eriksen, i meddelelsen.

Bioportos NGAL cutoff-patent blev allerede sidste år kendt ugyldigt ved en tidligere instans - en afgørelse, som Bioporto valgte at anke, men som de europæiske myndigheder altså ikke fandt frem til en anden konklusion på.

/ritzau/FINANS

Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB