B&O oplever faldende omsætning og vender overskud til underskud
Bang & Olufsen har leveret underskud for perioden juni til august - selskabets første kvartal af det skæve regnskabsår 2024/25. Det er på niveau med selskabets egne forventninger.
Omsætningen faldt, men det forklares med et svært sammenligningsgrundlag sidste år. Kvartalet sidste år var positivt påvirket af øget efterspørgsel forud før en planlagt prisstigning i det efterfølgende kvartal.
- Resultatet var på niveau med vores planer og forventninger, skriver selskabet.
Det fremhæves også, at bruttomarginen steg til et rekordhøjt niveau på 55,2 pct.
Nettoomsætningen faldt 12 pct. i lokale valutaer til 544 mio. kr. fra 619 mio. kr.
Driftsoverskuddet (EBITDA) før særlige poster blev tæt på halveret til 39 mio. kr. fra 74 mio. kr., men et EBIT-overskud ligeledes før særlige poster på 16 mio. kr. blev vendt til et underskud på 17 mio. kr. i første kvartal af 2024/25.
Bang & Olufsen fastholder forventningerne til det forskudte regnskabsår 2024/25 om en organisk omsætningsvækst på mellem minus 3 pct. og plus 3 pct. samt en EBIT-margin før særlige poster i intervallet minus 2 pct. til plus 1 pct.
Tabel over Bang & Olufsens regnskab for første kvartal af 2024/25 - jun-aug:
Mio. kr. | Q1 2024/25 | Q1 2023/24 | FY 2023/24 |
Nettoomsætning | 544 | 619 | 2588 |
Omsætningsvækst i lokale valutaer (pct.) | -12 | 5 | -5 |
Bruttomargin (pct.) | 55,2 | 52,6 | 53,3 |
EBITDA | 36 | 74 | 257 |
EBIT før særlige poster | 39 | 16 | 61 |
EBIT | -20 | 16 | 18 |
EBIT-margin før særlige poster (pct.) | -17 | 2,6 | 2,4 |
EBIT-margin (pct.) | -3,7 | 2,6 | 0,7 |
Resultat før skat | -21 | 11 | -7 |
Nettoresultat | -17 | 7 | -17 |
Bang & Olufsens forventninger til 2024/25:
Ved Q1 2024/25 | Før Q1 2024/25 | |
Organisk omsætningsvækst (pct.) | -3 til +3 | -3 til +3 |
EBIT-margin før særlige poster (pct.) | -2 til +1 | -2 til +1 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯