Bo sammen med din julemiddag

Udgivet den 12-12-2014  |  kl. 06:00  |  

Gris 

Går du op i dyrevelfærd, bekymrer du dig sikkert også om, hvordan din julemiddag har haft det, før den havnede på spisebordet. Har flæskestegen haft en glad krølle på halen, og har andestegen snadret og snasket, som ænder skal? Den bedste måde at sikre sig at juledyrene har haft den bedst mulige tilværelse, er at opdrætte dem selv. Og du behøver ikke at investere i en stor svinefarm på landet for at få en hjemmelavet flæskesteg.

 

”Der er mange af de store villaer, der ligger på landet eller i kanten af byerne, hvor man holder ikke bare høns, ænder og gæs men også hobbygrise og mindre fårehold. Man behøver ikke at købe en stor gård og kaste sig ud i landmandstilværelsen for at have dyrehold. Men man skal altid sikre sig, at man må holde dyr i den bolig, man har kig på. I byområderne kan der være restriktioner”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Boligerne nedenfor er smukke huse i landlige omgivelser, hvor du har mulighed for at holde et udvalg af forskellige dyr. Har du bare en snert af romantisk bonderøv i din sjæl, vil du have svært ved at modstå disse ejendomme.

 

Bo med flæskestegen 

Hallindskovvej 35, 5700 Svendborg http://www.boligsiden.dk/salg/589679567/

Billedet øverst i artiklen er fra boligen her.

Bor der en romantiker i dig, der helst vil bo på landet i yndige omgivelser, hvor du kan have et par grisebasser gående i en svinesti, mens du på en af de store folde kan have dine heste gående, så er du kommet til rette sted. Lidt uden for Svendborg finder du den ultimative idyl, hvor det store, restaurerede hovedhus er omkranset af store træer og skyggefulde folde og indhegninger. Her kan du have flæskestegen gående, og er du til andesteg, vil du også kunne skabe et dejligt miljø for ænder. Boligen er smuk, og omgivelserne perfekte. Den nuværende ejer har heste, grise, geder og høns, og det kan du også få. Udbudspris: 3.750.000 kr.

 

Bo med andestegen

Rødvigvej 14, 4640 Faxe http://www.boligsiden.dk/salg/947110708/

Romantisk bindingsværkshus fra 1767. Her får du Morten Korch-idyl med udsigt over åbne marker, mens du samtidig får en kæmpe grund på over 6.600 kvadratmeter med frugttræer og hyggekroge. Her er mulighed for mindre dyrehold, og til huset hører der en stor hønse-/andegård, hvor du kan have din andesteg gående. Udbudspris: 1.350.000 kr.

 

Bo med gåsestegen

Norupvej 17, 5450 Otterup http://www.boligsiden.dk/salg/797848401/

Lækker, lys, renoveret villa med masser af plads både ude og inde. På den godt 5.800 kvadratmeter store grund får du både velplejede terrasser, et par bede og store træer men ikke mindst masser af græs. Den nuværende ejer har haft gæs og kyllinger gående, og der er plads hest også. Giv gåsestegen den bedst mulig tilværelse her på matriklen, før den ender på tallerkenen juleaften. Udbudspris: 2.495.000 kr.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:51 De amerikanske indkøbschefers humør er nærmest status quo
15:47 USA/åbning: Grøn start på nyt halvår - Nvidia fortsætter fald
14:30 Økonomer: Tysk inflation er på rette vej og kan åbne for lavere renter i efteråret
14:17 USA/tendens: Grøn dag efter nervøs fredag - Nvidia i fortsat fald mens Nike sunder sig
14:04 Tysk inflationen går mere ned i gear end ventet i juni
14:01 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
13:43 Valuta: Euro styrket på fransk valg - pres på yen fastholdes
13:10 Mærsk stiger efter droppet bud på DB Schenker: Fjerner risiko for at købe klods om benet
13:04 Europa/aktier: Fransk valgrus sender aktier op - danske aktier i toppen af Europa
12:55 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod tyske inflationstal
11:37 Gubra-aktie banker op med over 17 pct. efter fedmenyt
11:28 Aktier/middag: Fransk valgresultat får smilet frem - Zealand i rekord
10:56 Matas sendes i vejret efter positiv kommentar fra svensk avis
10:39 Scandinavian Tobacco Group gennemfører opkøb af Mac Baren
10:07 Tyskland: Inflationen i vigtig delstat aftog i juni
10:05 Alm. Brands topchef om frasalg af energiforretning: Er overmådeligt godt tilfreds med salgsprisen
09:41 Topdanmark får løftet anbefaling og kursmål hos Autonomous efter købsbud fra Sampo
09:26 Freetrailer sætter punktum for rekordpræget regnskabsår
09:15 Alm. Brand sælger forretningsdel til norsk køber for 1,6 mia. kr.