Bodil Nyboe: Boligkøbere ved rentetilpasningslån indebærer risici
Nationalbanken fandt det i 1997 naturligt at gøre opmærksom på, at den igangværende ændring af boligfinansieringen over mod korte rentetilpasningslån fra lange fastforrentede lån ikke ville føre til ændringer af pengepolitikken. Dens spilleregler indebærer, at Nationalbanken sætter udlånsrenten op i tilfælde af et større spekulativt pres mod danske kroner.
- Denne bemærkning var fra vores side ment som et bidrag til "forbrugeroplysning" til realkreditkunder. Den var selvfølgelig også præget af, at vi flere gange i 90'erne havde måttet imødegå spekulative angreb på kronen med kraftige forhøjelser af de pengepolitiske renter. Udtalelsen er blevet vendt og drejet talrige gange i medierne de sidste fem år. Så der er næppe mange boligkøbere, der overser denne risiko. Nogle har måske endda fået den fejlagtige opfattelse, at det er den eneste risiko ved rentetilpasningslån i kroner. Men disse lån vil jo først og fremmest blive dyrere, hvis renten generelt stiger, sagde nationalbankendirektør Bodil Nyboe Andersen ved Realkreditrådets årsmøde.
Tidligere var realkreditmarkedet helt domineret af fastforrentede lån, og private boligejere blev derfor - når lånet først var optaget - ikke ramt af rentestigninger. Det har bevirket, at man ved bolighandel i meget høj grad fokuserer på 1. års ydelse.
I slutningen af 90'erne begyndte rentetilpasningslån at blive et alternativ, og siden er der sket en omfattende produktudvikling og markedsføring på det område.
- Det er meget positivt, at der er sket en sådan udvikling i retning af at give låntagerne flere forskellige finansieringsmodeller at vælge imellem, herunder muligheden for at tage en blanding af fast og variabelt forrentede lån, sagde Boldil Nyboe og fortsatte:
- Det fremhæves undertiden, at låntageren senere kan omlægge til et fastforrentet lån, hvis den korte rente stiger. Men det afdækker jo ikke nogen risiko, da man ikke kan regne med, at den lange rente er forblevet konstant, hvis der har været massive stigninger i de korte renter. Derfor må låntageren - sammen med sine rådgivere - nøje overveje, hvilke risici han udsætter sig for, lød det.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›