Boligejere frygter nye boligskatters indflydelse på deres økonomi

Udgivet den 30-09-2021  |  kl. 06:00  |  

Mange boligejere frygter at de nye boligskatter vil have en negativ indflydelse på økonomien. Foto: Boligsiden.

De har været længe ventet, men alligevel ser det ikke umiddelbart ud til, at boligejerne ser frem til, at de nye boligskatter træder i kraft i 2024.

I en ny afstemning på Boligsiden svarer næsten halvdelen (49 procent) af de cirka 1.200 deltagere, at de forventer, at de nye boligskatter vil have en negativ indflydelse på deres økonomi.

Omvendt vurderer mindre end hver 10 deltager (8 procent), at det nye system vil have en positiv indvirkning på deres økonomi.

"Fortællingen om de nye boligskatter er efterhånden lang og ikke nødvendigvis særlig positiv. Boligejerne har ventet mange år på de nye ejendomsvurderinger, og boligskattereformen er blevet udskudt flere gange. Derfor overrasker det mig heller ikke, at næsten halvdelen af deltagerne i vores afstemning tror på en negativ effekt af de nye boligskatter," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

LÆS OGSÅ: Det skal du vide om de offentlige ejendomsvurderinger

Skeptikerne er blevet flere

Da boligskattereform blev udskudt tilbage i 2019 lavede Boligsiden en lignende afstemning. Dengang var det 46 procent af deltagerne, der forventede, at det nye system vil få en negativ indflydelse på deres økonomi. Andelen af skeptikere er altså blevet lidt større de seneste to år.

"Boligskatterne i sig selv er kompliceret stof, og selvom der har været en del snak om ændringerne, tror jeg ikke, at udskydelserne har hjulpet til at skabe et klart overblik over konsekvenserne for boligejerne. Derfor er der nok også flere, der forbereder sig på det værste," siger Birgit Daetz.

LÆS OGSÅ: Bliv klogere på boligskat

Hvad sker der, hvis vurderingen stiger?

Arbejdet med at sende de nye offentlige ejendomsvurderinger ud til de danske boligejere blev sat i værk 1. september i år og vil fortsætte frem til 2022. Det gælder for både hus- lejligheds- og sommerhusejere.

For størstedelen af de danske boligejere vil den nye offentlige vurdering være højere end den nuværende, men det betyder ikke nødvendigvis, at de også har højere boligskatter i sigte.

"I takt med at de nye ejendomsvurderinger i mange tilfælde stiger, vil skattesatserne samtidig falde. Så selvom mange boligejere vil få en højere vurdering, vil de fremover skulle betale mindre i boligskat. Samtidig er der indført en skatterabat, som skal sikre, at boligejerne under alle omstændigheder ikke kommer til at betale mere i boligskat, end de gør under de nuværende regler," siger Birgit Daetz.

Foruden de positivt og negativt stemte boligejere, svarer næsten hver fjerde deltager i Boligsidens afstemning (22 procent), at den nye boligskatteaftale ikke vil få indflydelse på deres økonomi.

Vurderingsportalen kan du læse mere om de nye boligskatter, ligesom Dansk Ejendomsmæglerforening også uddyber konsekvenserne af det nye boligskattesystem.

Sådan gjorde vi:

Afstemningen er foretaget blandt Boligsidens brugere i perioden 9. til 21. september 2021. I alt 1.211 deltagere har svaret på spørgsmålet:

The post Boligejere frygter nye boligskatters indflydelse på deres økonomi first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant
11:24 Investeringsplatform i voldsom stigning i værdi og kundetilvækst
11:21 Demant sænkes hos amerikansk børshus: Stigende konkurrence og svag start på 2025 bag negativ anbefaling
10:10 Nasdaq vil ære ofre for svensk skoleskyderi
10:08 Netcompanys dækning hos Danske Bank suspenderes under køb af SDC
09:36 Von der Leyen vil svare igen på Trumps told på stål og aluminium
09:35 Novo Nordisk ramt af usikkerhed: Meget er uvist om Trumps toldtrussel siger Sydbank
09:23 Carlsberg får løftet kursmålet til 800 kr. fra 750 kr. hos Kepler
09:21 Aktier/åbning: Novonesis i behersket fremgang efter opkøb i stille C25-åbning
08:53 Genmabs anbefaling hæves til "neutral", med kursmålel sænkes hos BNP Paribas
08:43 Obligationer/åbning: Rentehop fra start inden Fed-chef kommer i skudlinjen