Boligkøbere vil hellere have natur end byliv

Udgivet den 10-06-2017  |  kl. 06:00  |  

Når boligkøberne skal finde nyt tag over hovedet, er det ikke kun vigtigt, om antallet af værelser og kvadratmeter er højt nok. Ydre faktorer spiller også en afgørende rolle, når en potentiel køber skal vurdere, om et salgsemne kan blive et hjem.

Men hvad er vigtigst at have i nærmiljøet - børnenes institutioner, et rigt kulturliv eller noget helt tredje? I en afstemning på Boligsiden.dk svarer en femtedel af de brugere, der afgav en stemme, at grønne områder er det absolut vigtigste at have kort afstand til, når der skal købes ny bolig. På andenpladsen kommer kort afstand til jobbet og tredje faktor på podieskamlen er børnenes institutioner.

"En stor del af boligdanmark ligger uden for byerne, og derfor er det ikke så mærkeligt, at by- og kulturliv ikke scorer så højt i afstemningen. Hvorimod faktorer som job og institutioner har stor betydning for dagligdagslivet. At natur indtager førstepladsen kan meget vel være et udtryk for, at behov for luft og grønne omgivelser er universel uanset, om du bor i byen eller på landet," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Det mest attraktive

I afstemningen blev brugerne bedt om at prioritere en enkelt faktor som den allervigtigste, men typisk er et valg af bolig langt mere nuanceret end som så.

"De fleste søger et miks, hvor de kan få det bedste fra alle verdener. Hvis man kan bo i grønne omgivelser tæt på vandet og i cykelafstand til by og job, er dét det absolut mest attraktive for mange. Det er priserne på boligmarkedet et klart udtryk for. Det er ikke tilfældigt, at området nord for København og villakvartererne langs kysten i Aarhusbugten er landets dyreste steder at købe bolig," siger Birgit Daetz.

(Afstemningen "Når du køber bolig, hvad er så vigtigst, at der er kort afstand til?" kørte fra den 15. til 29. maj på Boligsiden.dk. 830 personer afgav svar)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:27 Mærsks kommende tyske partner køber 24 containerskibe for 4 mia. dollar
14:27 USA/tendens: Trump-sejr sender S&P 500 og Dow Jones på rekordjagt
14:19 Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere
13:47 Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger
12:16 USA: Grønne energiaktier dykker i formarkedet efter Trump-sejr
12:07 Trump som præsident kan betyde færre rentenedsættelse i USA på sigt vurderer strateg
11:58 Obligationer/middag: Renten sætter sig inden tale fra Lagarde og efter Trump-sejr
11:49 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
11:41 Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld
11:33 Aktier/middag: Tro på valgsejr til Trump tynger Ørsted og Vestas i næsten fladt C25
11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr
10:38 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
10:31 Trump-sejr ikke kun skidt for Europa
10:26 Vestas får sænket kursmålet hos Danske Bank efter regnskabsskuffelse
10:22 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
10:12 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
09:58 Aktieanalysechef: Højdramatisk udvikling for Ørsted og Vestas efter præsidentvalg
09:53 Rockwool køber grund i UK til opførelse af ny fabrik
09:44 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser