Boligmarkedet i plus

Udgivet den 28-06-2014  |  kl. 06:00  |  

Hus, villa, parcelhus, villavej, hæk, tag. Foto: David Buchmann (Boligsiden.dk)

Over det sidste mange måneder er det blevet lidt dyrere at købe et hus. Salgsprisen på en villa har haft en svag pil opad, men uden at priserne på nogen måde er eksploderet. Denne tendens fortsatte i maj, hvor huskøberne måtte betale lidt mere for boligerne, end hvis de havde lukket handlen i april. Salgspriserne for villaer og rækkehuse steg på landsplan med 0,7 procent fra april til maj.

 

Men det er værd at bide mærker i, at priserne ikke bare steg på landsplan. I 52 af landets 98 kommuner steg salgsprisen på villaer og rækkehuse i maj måned. Kun i 39 kommuner faldt salgsprisen, og de resterende syv kommuner havde for få handler til at komme med i statistikken.

 

”Det er en overbevisende tendens, når prisen stiger i så mange af landets kommuner. Men som altid skal vi være opmærksomme på de regionale forskelle og også kigge på andre parametre, der har betydning for boligmarkedet som fx salgstiden og forskellen mellem by og land, for at få et retvisende billede”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk

 

Udkantsdanmark er højdespringer

Det er især de små kommuner med i forvejen lave priser, der har taget et nyk opad. Hedensted Kommune står for det største prishop med en stigning på 12 procent i villapriserne fra april til maj. I både Vejle og Assens steg huspriserne med godt 10 procent, og Odder, Guldborgsund og Jammerbugt har alle stigninger på over 8 procent.

 

”Når vi kigger på ændringerne i salgspriserne måned for måned, skal man være lidt forsigtig, da antallet af hushandler er begrænset, så der hurtigt kan komme store udsving. Derfor er det en god ide at se på årsændringen også, og her er Hedensted, Assens og Jammerbugt også i plus, så disse kommuner har en sund udvikling også på den lange bane”, forklarer Birgit Daetz.

 

Sådan fordeler prisfaldene sig

Kommunerne med prisfald i maj måned fordeler sig i to kategorier. Der er prisfald i de kommuner, hvis priser i forvejen var høje som fx Gentofte, Frederiksberg, Rudersdal og Dragør, og i de kommuner, der også på årsbasis slås med faldende salgspriser og stigende salgstider som fx Sorø, Holbæk og Varde.

 

Selvom tendensen på landsplan viser en klar prisstigning, er der stadig kommuner, der har svært ved at følge med. Det gælder især kommuner med mange boliger i landzonen.

 

Landzonerne i knibe

Over de seneste fem år har udviklingen suset af sted i byerne, hvor huspriserne er steget med fem procent. I samme periode er salgspriserne for huse på landet faldet med 15 procent. Den markante prisforskel mellem by og land mærkes også på salgstiden. Hvor det i 2009 blot tog 10 dage ekstra at sælge et hus på landet sammenlignet med et hus i byen, tager det i dag 117 dage ekstra at få bolighandlen gennemført, hvis huset ligger i landzonen.

 

De stigende boligpriser dækker altså over et stadigt polariseret boligmarked, hvor et flertal af kommuner godt nok har medvind, men hvor enkelte kommuner og områder stadig er i krise.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg
09:20 Zealand Pharma får løftet anbefalingen til "hold" hos Danske Bank
09:16 Torm får reduceret endnu et kursmål efter nedjustering
09:11 Aktier/åbning: Zealand topper grøn start for C25 - Vestas atter i bunden
08:44 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra og tager lille stigning fra start
08:38 Ørsted får sænket kursmålet hos Arctic
08:34 Råvarer: Oliepriserne på vej mod ugentlig stigning trods dyk
08:24 Vestas får skåret yderligere i suverænt laveste kursmål - sænkes til 80 kr. af Barclays
08:21 Novo får skåret kursmålet til 772 kr. fra 855 kr. af tysk finanshus
08:20 Mere positivt nyt til Mærsk: Rateindeks fortsætter i positivt spor
08:19 Aktier/tendens: Vestas får flere kursmålsklø før ventet lysegrøn start
07:50 Japansk Ambu-konkurrent imponerer med overskuddet i andet kvartal
07:46 Chemometec får løftet anbefaling til "hold" fra "sælg" hos Nordea
07:28 Vestas får sænket kursmålet til 80 kr. fra 99 kr. af Barclays