Boligpriserne steg igen i marts og nåede nyt rekordhøjt niveau

Udgivet den 07-04-2021  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden

Priserne på villaer og rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse er steget igen i marts måned. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Dermed når priserne for de tre boligtyper nye højder.

På markedet for huse er salgspriserne nu steget 10 måneder i træk, og husene bliver nu handlet for 12 procent mere end i marts sidste år. Det er den højeste årlige prisstigning siden 2010, hvor Boligsiden lancerede sit markedsindeks.

"Det er typisk sådan, at huspriserne falder en smule hen over efteråret og vinteren og begynder at stige igen i marts. I år har det prisfald i de kolde måneder ikke været der. Nu er vi så nået frem til den tid på året, hvor priserne sædvanligvis begynder at stige igen, og derfor er det ikke overraskende, at vi ser endnu et spring i priserne i marts, og at vi derfor også kan registrere en tocifret procentvis stigning på huse for første gang i markedsindeksets historie," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Ejerlejligheder og sommerhuse er steget henholdsvis 14 og 19 procent i pris fra marts sidste år til marts i år.

Stigende udbud kan tage toppen af prisstigninger

Ud over at priserne stiger i marts, plejer det at være nogenlunde sikkert, at udbuddet stiger. Det skete ikke sidste år på grund af corona, og det efterslæb har markedet kæmpet med siden.

Nu er udbuddet imidlertid begyndt at stige, som det plejer at gøre i foråret.

"Vi har de seneste uger set, at antallet af udbudte boliger er begyndt at stige igen. Det giver køberne større valgfrihed, og det kan betyde, at færre vil være villige til at betale mere end udbudsprisen for at få en bolig. Langt flere end normalt har de seneste måneder betalt mere end udbudsprisen for især sommerhuse og ejerlejligheder, og det stigende udbud kan tage toppen af prisstigningerne," siger Birgit Daetz.

Samme tendens i hele landet

Prisstigningerne på boligmarkedet er størst i Region Hovedstaden, men de stigende boligpriser er en tendens, der gælder for hele landet.

"Alle regioner har oplevet stigende priser på huse, lejligheder og sommerhuse den seneste måned og det seneste år. Og ser vi på kommuner, er der kun fem, hvor priserne på huse er faldet siden marts sidste år. Det nuværende prisopsving er bredt forankret i hele Danmark, og det betyder, at sælgerne også i mange af yderområderne kan komme af med deres boliger til fornuftige priser," understreger Birgit Daetz.

De fem kommuner, hvor huspriserne er faldet, er Tønder, Hjørring, Viborg, Norddjurs og Thisted, mens prisstigningerne er højest i kommunerne Langeland, Bornholm, København, Dragør, Helsingør og Frederikshavn.

Udvikling i boligpriser marts 2021:

Boligtype Pris per kvm. (kroner) Ændring seneste måned Ændring seneste år
Villaer og rækkehuse 16.139 2,3% 12,3%
Ejerlejligheder 32.590 2,2% 13,6%
Sommerhuse 19.682 3,8% 18,9%

 (Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

The post Boligpriserne steg igen i marts og nåede nyt rekordhøjt niveau first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile