Boom i engelske ledertitler

Udgivet den 29-07-2004  |  kl. 15:50  |  

Nu hedder det ikke længere salgschef og rengøringsleder men "Head of Sales" og "Manager of Cleaning".

En ny opgørelse på baggrund af medlemsregistret i Ledernes Hovedorganisation viser, at andelen af engelske ledertitler er vokset fra at være næsten lig nul i 1990 til 3,6 pct. i 2004.

Formanden for Dansk Sprognævn og professor i engelsk ved Handelshøjskolen i København, Niels Davidsen Nielsen, mener, at brugen af engelske ledertitler i mange tilfælde er overdrevet.

- Også firmaer, som kun har danske ansatte, og som kun sælger deres varer indenfor Danmarks grænser, bruger engelsk, og i disse tilfælde virker det nærmest latterligt, siger professoren til månedsmagasinet Lederne.

Udgivet af: NPinvestordk