Boris Johnson: Vi har landet en aftale om brexit
(opdateres)
Efter intense forhandlinger dag og nat har forhandlere fra Storbritannien og EU-Kommissionen landet en aftale om brexit torsdag lidt før middag.
Det bekræfter den britiske premierminister, Boris Johnson, på Twitter.
- Vi har en glimrende ny aftale, som giver os kontrollen tilbage, skriver Johnson.
Forhandlingerne har de seneste dage handlet om, hvordan man skal håndtere skilsmissen i forhold til Nordirland.
Det er nu et åbent spørgsmål, om EU-landene kan nå at læse og vurdere den, inden stats- og regeringscheferne mødes om fire timer til et topmøde i Bruxelles.
/ritzau/