Boston Scientific leverer bedre end ventet regnskab

Udgivet den 24-07-2024  |  kl. 12:44  |  

Amerikanske Boston Scientific, der konkurrerer med Ambu og Coloplast på hver sit område, har leveret et bedre end ventet regnskab for andet kvartal, hvor især en stærk udvikling i kardiologiforretningen er med til at drive salgsvæksten.

Investorerne kvitterer ved at sende aktien op med 2,2 pct. i onsdagens amerikanske formarked.

Salget er i andet kvartal steget 14 pct. til 4,12 mia. dollar, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News kun havde sat næsen op efter 4,02 mia. dollar.

Væksten er især drevet af en fremgang på 20 pct. i kardiologiforretningen, der i kvartalet nåede et salg på 2,05 mia. dollar mod ventet 1,95 mia. dollar.

For Ambu-investorerne kigges især mod Boston Scientifics salg af endoskoper, der i andet kvartal er steget med 7,1 pct. til 676 mio. dollar. Det er under analytikerkonsensus på 682,1 mio. dollar.

Boston Scientific konkurrerer også med danske Coloplast på markedet for urologiprodukter, og i den division blev det i andet kvartal til en vækst i salget på 8,2 pct. til 525 mio. dollar mod ventet 527,6 mio. dollar.

Den justerede indtjening per aktie er øget til 62 cent fra 53 cent, hvor analytikerne kun havde sat næsen op efter en fremgang til 58 cent.

For 2024 hæves forventningerne til den justerede indtjening per aktie til 2,38-2,42 dollar fra tidligere ventet 2,29-2,34 dollar. Her ventede analytikerne 2,33 dollar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport