BP overrasker positivt på bundlinjen trods skuffelse i olie- og gasforretningen

Udgivet den 30-07-2024  |  kl. 09:24  |  

Den britiske energigigant BP overraskede positivt med sit justerede overskud trods en skuffende udvikling i både olie- og gasforretningen.

I perioden havde BP dertil positive pengestrømme, der langt oversteg forventningerne i markedet. Det har bidraget til at nedbringe energiselskabets gæld og sat skub i udlodningen til aktionærerne, fremgår det af BP's regnskab for andet kvartal.

Med regnskabet har BP igangsat et aktietilbagekøbsprogram på 1,75 mia. dollar - svarende til cirka 12 mia. kr. - og samtidig offentliggjort sin hensigt om at tilbagekøbe for i alt 3,5 mia. dollar i andet halvår af 2024 og for mindst 14 mia. dollar i 2025.

Udbyttet er i andet kvartal løftet til 8 cent per aktie fra 7,27 cent og mod ventet 7,80 cent af analytikerne ifølge Bloomberg News.

- Vi fortsætter med at fokusere på tværs af forretningen og med at nedbringe omkostningerne, alt imens vi opbygger momentum frem mod 2025, siger topchef Murray Auchincloss i regnskabet.

BP gik i andet kvartal 3,4 pct. tilbage på den justerede indtjeningspost, der landede på 5,41 mia. dollar, mens der var ventet 5,52 mia. dollar.

Skuffelsen følger en mindre vækst i olieforretningen end ventet. Den voksede 11 pct. i kvartalet til 3,09 mia. dollar, men konsensus i markedet var 3,33 mia. dollar. Imens aftog indtjeningen fra gasforretningen mere end ventet. Den gik tilbage med 37 pct. til 1,40 mia. dollar mod ventet 1,44 mia. dollar.

Til gengæld landede det justerede nettooverskud på 2,76 mia. dollar, hvor der var ventet 2,69 mia. dollar i markedet.

BP havde i andet kvartal positive pengestrømme på 8,1 mia. dollar, hvilket har nedbragt selskabets nettorentebærende gæld til 22,61 mia. dollar. Der var ifølge Bloomberg News ventet henholdsvis 6,9 mia. dollar og 23,91 mia. dollar.

Aktien i BP stiger 2,5 pct. til 464,45 pence efter regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport