Brødrene A & O Johansen A/S køber internetvirksomheden Billig VVS ApS

Udgivet den 23-06-2015  |  kl. 07:55  |  

 

 

Meddelelse nr. 6 - 2015

Til Nasdaq Copenhagen  

 

Den 23. juni 2015

 

Brødrene A & O Johansen A/S køber internetvirksomheden Billig VVS ApS

Brødrene A & O Johansen A/S har i dag underskrevet en aftale om køb af internetvirksomheden Billig VVS ApS, der indenfor e-handel med VVS-artikler er førende udbyder i Danmark og blandt de ledende i Sverige og Norge. Købet er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse. Billig VVS ApS fortsætter som selvstændigt datterselskab i koncernen med fokus på salg til private og mindre erhvervskunder.   

AO´s fokus fastholdes på det professionelle marked, hvor det er AO’s vision at være håndværkernes foretrukne leverandør af tekniske installationsmaterialer til ReMoVe-markedet (reparation/modernisering/ vedligeholdelse) samt en af de foretrukne leverandører på projektmarkedet til nybyggeri.

Peter Krøjgaard, nuværende kommerciel direktør for Billig VVS ApS, tiltræder som administrerende direktør i forbindelse med handlens gennemførelse. Preben Damgaard Nielsen vil blive formand for bestyrelsen i Billig VVS ApS, og derudover indtræder Jesper Bunde-Pedersen, nuværende administrerende direktør for Billig VVS ApS, i bestyrelsen sammen med Niels A. Johansen (CEO i AO), Henrik T. Krabbe (CFO i AO) og Jens Johansen.  

Med de synergier, der allerede er mellem Billig VVS ApS og AO inden for produktsortiment, lager/logistik og AO’s eksisterende forretning, herunder AO.dk, er potentialet til at udvikle begge markant over de kommende år.

Billig VVS ApS havde i 2014 en omsætning på 203,1 mio. kr. og et resultat før skat på 16,7 mio. kr. Transaktionen er baseret på en Enterprise value på 240 mio. kr.  Af købesummen vil betalingen af et beløb stort kr. 40 mio. kr. afhænge af det købte Billig VVS ApS’s resultat for 2015. Købesummen vil blive betalt kontant og finansieres af eksisterende likvider og kreditfaciliteter.

Købet af Billig VVS ApS pr. 1. juli 2015 vil have en positiv effekt på forventningerne til koncernens resultat før skat for 2015, som opjusteres til ca. 115 mio. kr. mod tidligere forventet ca. 100 mio. kr.  

Med venlig hilsen

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S
                                                                  

Niels A. Johansen                                                                                              Henrik T. Krabbe         
Adm. direktør                                                                                                      Finansdirektør

Vedhæftede filer:

Koeb Billig VVS.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde
08:48 ECB's rentenedsættelse er så godt som sikker - Jyske Bank har fokus på centralbankchef
08:29 Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne
08:14 Aktier/tendens: Nordea med gode investornyheder i rampelyset - fokus rettet mod rentemøde
07:54 Nestlé nedjusterer efter turbulent periode med svag vækst
07:48 Analytiker om Nordea: Positivt med opjustering og timing af aktietilbagekøb
07:31 Råvarer: Oliepriserne stiger fra det laveste niveau i to uger
07:26 Novonesis får salgsanbefaling fra Citi - vækstmålene er for høje
06:55 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende renter før ECB-møde
06:46 Nordea skruer op for egenkapitalforrentningen i 2024
06:43 Asien: Blandet udvikling med fokus på kinesisk ejendomsmarked og amerikansk valg
06:26 Nordea får grønt lys af ECB til aktietilbagekøbsprogram på op til 250 mio. euro
06:24 Overraskende japansk eksportfald i september