Brøndby IF henter ny træner i Manchester United

Udgivet den 20-06-2006  |  kl. 14:30  |  

Brøndby IF har i dag skrevet en tre-årig kontrakt med René Meulensteen, der den 1. juli tiltræder som ny cheftræner i Brøndby IF, fremgår det af en børsmeddelelse.

Brøndby IF's nye cheftræner kommer fra en position som træner for den engelske Premier League-klub Manchester Uniteds reservehold, hvor han har været med til at udvikle fremtidens spillere til det engelske storhold.

- Jeg er utroligt glad for, at det er lykkedes os at hente en kapacitet som Réne Meulensteen fra Manchester United. Han har solid erfaring med at udvikle unge spillere og føre dem frem til resultater på basis at positiv fremadrettet fodbold, hvilket har været kendetegnende for den succes Brøndby IF har oplevet de seneste 20 år, fortæller adm. direktør Per Bjerregaard.

Den 40-årige træner har papirerne i orden, således er han indehaver af både UEFA's A-trænerlicens og det hollandske fodboldforbunds TCI-licens. Som aktiv optrådte Meulensteen som midtbanespiller i hollandsk fodbold, men stoppede med at spille fodbold som 29-årig. Han fortsatte som træner for bl.a. Qatars ungdomslandshold og flere klubhold.

- Jeg har fået et fantastisk godt indtryk af Brøndby IF under forhandlingerne. Det er en klub der har skabt store resultater, og lige som Manchester United er det en klub med ambitioner. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet og føre den lærdom jeg har opbygget i samarbejde med Sir Alex Ferguson ud i livet her i Brøndby IF, udtaler den nyudnævnte Brøndbytræner, René Meulensteen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til