Brøndby IF sælger dele af Gildhøj Centret

Udgivet den 01-05-2009  |  kl. 14:52  |  

Brøndbyernes IF Fodbold har fredag underskrevet en betinget aftale med Brøndby Idrætsefterskole om idrætsefterskolens køb af hovedparten af Gildhøj Centret.

Aftalen indebærer, at idrætsefterskolen per 1. august vil overtage ca. 6300 kvm af Gildhøj Centret. Det er aftalt mellem parterne, at prisen ikke offentliggøres.

Aftalen er betinget af, at Undervisningsministeriet endeligt godkender Idrætsefterskolen som tilskudsberettiget idrætsefterskole i henhold til lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008, og at eventuelle øvrige myndighedsgodkendelser foreligger således, at drift af idrætsefterskolen kan igangsættes pr. 9. august 2009.

 

Udgivet af: NPinvestordk