Brexit-blitz: Johnson vil tvinge ny aftale gennem parlament på ti dage

Udgivet den 13-09-2019  |  kl. 23:26  |  

Den britiske premierminister, Boris Johnson, planlægger at tvinge en ny aftale med EU om brexit igennem Storbritanniens parlament på ti dage.

Planen lægger op til, at parlamentarikerne, som han selv har sendt på tvungen orlov, skal arbejde lange aftener og i weekenden.

Det skriver Financial Times fredag aften med henvisning til kilder i premierministerens kontor i Downing Street 10.

Tanken er, at Johnson på et EU-topmøde den 17. og 18. oktober skal sikre en ny og forbedret aftale med de resterende 27 medlemslande i EU, og herefter skal den i højhastighed vedtages af parlamentet i Westminster, London, inden den 31. oktober, hvor briterne efter den nuværende tidstabel skal forlade EU.

Planen er endnu et tegn på, at Johnson ønsker et ordnet farvel med EU og altså et farvel med en aftale, skriver avisen.

Kilder i både Dublin og Bruxelles fortalte også fredag, at der er tegn på, at den britiske regering flytter sig i spørgsmålet om en backstop, som skal sikre, at man ikke behøver at lukke grænsen mellem Nordirland og Irland, når briterne forlader det indre marked. Blandt andet på området for dyretransport, foder og fødevarer, hvilket vil kræve, at Storbritannien automatisk indfører samme regler som EU.

Forhandlingerne fredag mellem repræsentanter fra begge sider blev betegnet som "mere produktive" end tidligere.

Boris Johnson skal mandag i Bruxelles mødes med Jean-Claude Juncker, EU-kommissionens formand.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Europa❯  Storbritannien❯  UK❯ 

Seneste nyheder

08:08 Aktier/tendens: Stigende renter kan tynge aktierne - Mærsk i fokus
07:54 Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
07:44 Nordnet: Rentefokus kan ramme aktiemarkedet negativt
07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley
06:41 Valuta: Dollar fortsat i topform efter stærk jobrapport
06:34 Mærsk/Morningstar: Sætter anbefalingen op til "køb"
06:34 Federal Reserves Chicago-afdeling ser stadig lavere renter trods stærk jobrapport
06:34 Bank of America ser nu risiko for renteforhøjelser i USA
06:32 Asien: Kinesisk frasalg og lange udsigter til lavere renter i USA tynger
06:32 USA/T-bond: Renter presset op af stærkt jobmarked i december
06:32 USA/lukning: Jobtal pressede aktier kraftigt ned - it-trio tyngede mest
06:30 Kalender med link - mandag den 13. januar
17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst