Brexit-usikkerhed har kraftigt svækket det britiske boligmarked -citat

Udgivet den 13-12-2018  |  kl. 10:12  |  

Storbritanniens brexit-planer har ramt det britiske boligmarked hårdt. Udbud, efterspørgsel og priser er faldet til det laveste niveau i mere end seks år, og det skyldes i høj grad usikkerhed omkring brexit, viser ny rapport.

Det skriver The Guardian.

Næsten halvdelen af alle undersøgere har rapporteret, at den politiske usikkerhed forbundet med brexit lægger en dæmper på både boligkøbere og sælgere, viser en undersøgelse fra Royal Institution of Chartered Surveyors (Rics).

- Det er tydeligt, at den fortsatte usikkerhed omkring hvordan brexit-processen kommer til at udspille sig, har sat sine spor på ejendomsmarkedet. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste tidligere undersøgelse, hvor et enkelt problem er blevet understreget af så mange bidragere, siger Simon Rubinsohn, der er cheføkonom hos Rics, til The Guardian.

Ifølge Simon Rubinsohn kan det svage boligmarked forårsage en nedgang i bygningen af nye boliger, hvilket kan gøre det endnu svære at komme ud af boligkrisen.

Undersøgelsen forudser heller ikke noget vendepunkt for udviklingen. Forventningerne om boligsalg for de næste tre måneder faldt fra -6 pct. til -21 pct. i november, hvilket er det største fald siden juni 2016, hvor den britiske EU-afstemning blev afholdt.

/ritzau/FINANS

Agnes Tingstrøm Klinken

Tags:  Storbritannien❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
11:51:02

 
6,52%
 
11:51:02

 
5,50%
 
11:51:02

 
2,76%
 
11:51:02

 
1,00%
 
17/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder