Brian Laudrup diagnosticeret med kræft
41-årige Brian Laudrup, en af dansk fodbolds bedste fodboldspillere gennem tiderne, står foran en af livets hårdeste kampe. I forrige uge blev han diagnosticeret med en mild form for lymfekræft og er allerede under behandling i København.
Det skriver BT, som henviser til en pressemeddelelse fra TV3's kommunikationsafdeling.
- Jeg går ud med denne kontante nyhed via min arbejdsgiver TV3, fordi jeg gerne vil undgå både rygter, myter og halve sandheder om min sygdom. Jeg ved, at jo flere, der i den næste tid hører om min sygdom, jo større risiko er der for, at det er en fordrejet version af virkeligheden, der kommer i pressen. Derfor vil jeg hellere selv fortælle én gang for alle, hvad jeg pt. gennemgår, siger Brian Laudrup og fortsætter:
- Jeg er naturligvis chokeret over diagnosen, men samtidig afklaret med, at der nu står en hård kamp foran mig. En kamp jeg vil vinde. Jeg har heldigvis meget optimistiske meldinger fra lægerne at støtte mig til, og jeg agter derfor også at blive ved med at være ekspert i TV3+’s Champions League-studie. Jeg er en yderst privat person i det daglige, og jeg agter udover denne pressemeddelelse ikke at kommentere yderligere på min sygdom. Jeg er optimistisk mht. min helbredelse, da sygdommen er blevet opdaget i et meget tidligt stadie og er en mild form for lymfekræft. Jeg vil i den næste tid bruge meget energi på at komme mig over chokket og tage mig god tid til og tage mig god tid til min familie og mine nærmeste, så vi sammen kan komme videre efter denne diagnose.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›