Britiske forbrugere er meget tæt på at sende økonomien i recession

Udgivet den 19-01-2024  |  kl. 10:09  |  

De britiske forbrugere er faretruende tæt på at sende Storbritanniens økonomi ud i en recession.

Det vurderer Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank.

I december var der færre briter, der shoppede i butikker, og dermed faldt detailsalget med hele 3,2 pct. Det er det største fald i detailsalget siden 2021, hvor økonomien var presset af coronarestriktioner.

I november gik detailsalget dog frem med 1,4 pct. Blandt andet på grund af Black Friday.

- Det ændrer dog ikke på, at faldet i detailsalget i december er markant og bekymrende. Briterne har nemlig i den seneste tid været ramt af meget høj inflation, hvor lønstigningerne i lange perioder ikke har kunnet følge med prisstigningerne, skriver Kim Blindbæk i en kommentar.

Faldet i detailsalget kan også få stor betydning for væksten i Storbritannien i de sidste tre måneder af 2023. Det britiske statistikbureau vurderer, at detailsalget alene vil trække væksten ned med 0,04 procentpoint i fjerde kvartal.

- Det lyder ikke af meget, men den britiske økonomi er i forvejen snublende tæt på en recession, skriver Kim Blindbæk.

- I tredje kvartal af 2023 skrumpede økonomien nemlig med 0,1 pct. De månedlige BNP-rapporter for de første to måneder af fjerde kvartal viser også, at økonomien balancerer omkring nulvækst. Risikoen for at den britiske økonomi skrumpede i fjerde kvartal er derfor steget betydeligt i dag, fortsætter han.

Økonomien i Storbritannien har blandt andet været ramt af kraftige renteforhøjelser fra Bank of England, der på kort tid har hævet renten til 5,25 pct. fra 0,1 pct.

- Vi vurderer dog, at renten bliver sænket i Storbritannien i løbet af 2024, skriver Kim Blindbæk.

Samlet spår Sydbank, at der vil komme fire rentenedsættelser i Storbritannien i løbet af året.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  macro❯  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet