Britiske mineselskaber får ørefigen af RBC: Tid til at sælge
Aktierne i britiske Anglo American og chilensk-britiske Antofagasta kan gå en svær dag i møde onsdag, efter at canadiske RBC har givet begge et hak i lakken.
RBC har ifølge Bloomberg News sænket anbefalingen af begge mineselskabers aktier til "underperform" fra "sector perform".
For Anglo American er kursmålet samtidig også sænket til 2200 pence fra 2400 pence, mens Antofagastas kursmål på 1600 pence står ved magt.
Antofagasta er en stor kobberproducent stiftet i Chile, hvor selskabet også har langt de fleste af sine aktiviteter, men hovedsædet og børsnoteringen er i London, hvor verdens største metalbørs, London Metal Exchange, også hører hjemme.
Tirsdag endte Anglo American-aktien 0,8 pct. højere i 2472 pence, og Antofagasta faldt 0,1 pct. til 1689 pence.
Dermed indikerer kursmålene fra RBC et negativt potentiale på 5,3 pct. for Antofagasta og 11 pct. for Anglo American.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›