Byggebeskæftigelsen falder

Udgivet den 17-04-2008  |  kl. 09:36  |  

Den samlede byggebeskæftigelse faldt med 0,8 pct. fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008, når der tages højde for sæsonudsving, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Byggebeskæftigelsen i 1. kvartal ligger dermed lavere, end på samme tidspunkt i 2007. Niveauet er dog fortsat højere end i de tilsvarende kvartaler 2004-2006.

Antallet af beskæftigede med nybyggeri steg med 5,1 pct., når der tages højde for sæsonudsving. Derimod faldt antallet af beskæftigede inden for anlæg med 0,3 pct.

Beskæftigelsen faldt inden for de fleste brancher fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008. Det gælder blandt entreprenører, murermestre, el-installatører, vvs-installatører, malermestre og offentlige virksomheder m.v. Undtagelsen var tømrer-branchen og glarmesterbranchen, hvor der var tale om en stigning i beskæftigelsen i forhold til 4. kvartal 2007.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder