Carlsberg dropper at hente penge fra at sælge russisk forretning - nedskriver til nul kr.

Udgivet den 03-10-2023  |  kl. 16:23  |  
Carlsberg - Logistik (lastbil)

Carlsberg forventer ikke længere at kunne hente penge fra at sælge sine russiske bryggerier og nedskriver værdien af forretningen til nul kr. Det udelukker dog ikke, at der kan hentes penge på anden vis - eksempelvis ad juridiske veje.

Ledelsen har samtidig opgivet håbet om at kunne forhandle sig til en vej ud af Rusland, som man har arbejdet for at forlade efter landets invasion af Ukraine.

Det oplyser bryggeriet i en meddelelse tirsdag eftermiddag.

- Vi har konkluderet, at vi i øjeblikket ikke ser nogen mulighed for at forhandle os til at forlade Rusland. Vi nægter at blive tvunget til en aftale på uacceptable vilkår, der retfærdiggør den illegitime overtagelse af vores forretning i Rusland, lyder det i meddelelsen.

Det danske bryggeri havde ellers fundet en køber og var i fuld gang med at sælge forretningen, da Rusland tilbage i juli helt uden varsel reelt overtog bryggerierne og skubbede de danske ejere ud af den daglige ledelse.

I halvårsregnskabet fremgik det senest, at værdien af forretningen fortsat var opgjort til lige over 10 mia. kr., mens det modregnet gældsforpligtelser er en værdi på knap 6 mia. kr. Det er det beløb, der nu sættes ned til nul kr.

Ifølge Carlsberg vil nedskrivningen dog ikke få betydning for resultatopgørelsen.

Selve nedskrivningen kommer da heller ikke som den store overraskelse for Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank.

- Markedet har reelt gjort det for længe siden, så nu bliver det lidt mere i regnskabsmæssig forstand, og markedet vil heller ikke blive særligt overrasket, siger han.

Carlsberg opsiger i samme ombæring en eksisterende licensaftale med datterselskabet, der vil udløbe til april næste år. Det betyder, at de russiske bryggerier herefter ikke må producere og sælge Carlsbergs varemærker, hvilket blandt andet inkluderer Tuborg og Kronenbourg.

- De forsøger at slå fra sig og spille de kort, de nu engang har på hånden, siger Mikkel Emil Jensen.

Aktien stiger tirsdag eftermiddag 3,1 pct. til 901,80 kr., men lå allerede forud for nyheden med et plus i samme størrelsesorden.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse