Carlsberg-formand om amerikansk boykot: Helt legitimt for forbrugerne at vælge selv

Udgivet den 18-03-2025  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Vi lever i en uforudsigelig og usikker verden, og det er den stigende modstand mod amerikanske varer som Coca-Cola et tydeligt eksempel på.

Det mener Henrik Poulsen, der er formand for Carlsberg, som i Danmark producerer læskedrikken.

- Vi lever i en uforudsigelig og usikker verden, som er fyldt af geopolitiske spændinger. Det er jo noget, vi efterhånden har navigeret i over nogle år, og det her er endnu en udvikling og endnu et eksempel på, at verden er blevet mere uforudsigelig, siger han til MarketWire.

Meldingen falder, efter at stigende antal forbrugere er begyndt at se mod europæiske og danske alternativer, når de handler ind. Her kan Coca-Cola ende som sorteper, fordi læskedrikken har et ærkeamerikansk brand, selv om Carlsberg holder fast i den danske tilknytning og produktion i Fredericia.

Og det valg overlader Henrik Poulsen helt og holdent til danskerne.

- I det konkrete tilfælde er det jo fuldstændig legitimt for forbrugerne at forholde sig til, hvad de ønsker at købe, og hvad de ønsker at støtte op om. Eller eventuelt vise deres utilfredshed med, siger Henrik Poulsen.

- Det er selvfølgelig forbrugernes valg. Med hensyn til Coca-Cola i Danmark, så er det et produkt, der bliver produceret i Danmark, siger formanden og gentager et lignende budskab fra topchef Jacob Aarup-Andersen.

Carlsberg har i mere end 90 år tappet Coca-Cola i Danmark og har oplyst, at mere end 1500 medarbejdere er beskæftiget med produktion, salg og logistik af produkter fra det amerikanske mærke.

- Så der er i vid udstrækning jo tale om et produkt produceret i Danmark til danskere. Men derudover er det sådan set ikke noget, jeg synes, vi skal gå yderligere ind i. Det er et forbrugervalg, og det har vi selv sagt stor respekt for, siger Henrik Poulsen.

For forbrugerne er det dog fortsat uklart, hvor stor effekt deres boykot egentlig har. Det skyldes, at de konkrete økonomiske forhold omkring Carlsbergs aftale med Coca-Cola ikke er offentligt kendt, hvilket skyldes kommercielle og konkurrencemæssige hensyn.

Formanden uddyber, at størstedelen af omkostningerne klart nok ligger i Danmark, hvor produktet produceres til danskerne, men at han ellers ikke for nuværende ser, at der kan lægges detaljer frem.

- Derudover er jeg ikke sikker på, at man som sådan kan gå ret meget længere ned i det. Det er et amerikansk brand, men det er produceret og fremstillet i Danmark, lyder det.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:04 Europa/aktier: Tysk milliardpakke sender aktier i vejret - britisk it i toppen
12:43 Obligationer/middag: Renten stiger på udsigt til godkendelse af tyske milliardpakke
12:27 Parken bekræfter rygte om købsinteresse: Henvendelse afvist
12:24 Parken bekræfter rygte om købsinteresse: Henvendelse afvist
12:03 Novonesis vil vokse på megatrends spår Nordea
11:54 Novo-rival får løftet salgsestimat for vægttabsmiddel hos amerikansk storbank
11:44 Aktier/middag: Vestas trækkes ud af dødvande - C25 stiger oven på tysk pakke og våbenhvile
11:24 Forventningerne til tysk økonomi i det højeste i tre år
11:06 Tyske finansielle aktører ser mere lyst på fremtiden
10:48 Usikre investorer trækker sig fra amerikanske aktier og søger mod Europa og Kina
10:44 Pandora er faldet 23 pct. fra rekordniveau: Højere sølvpriser og toldfrygt presser aktien
10:05 Vestas i højeste niveau siden november: Analyse fremhæver store vækstmuligheder i Europa
09:37 Danske Bank sætter renten ned på udvalgte indlånskonti og på udvalgte udlån
09:19 Aktier/åbning: Mærsk i top og Carlsberg i bund på geopolitisk tung dag
08:45 Obligationer/åbning: Renten stiger frem mod dagens afstemning og telefonsnak
08:15 Råvarer: Oliepriserne stiger efter angreb i Mellemøsten samt stimuleringsplaner
08:03 Aktier/tendens: Nyt til Genmab og Vestas mens vedtagelse af tysk gældspakke luner
07:50 Markant finanspolitisk sporskifte i Tyskland til afstemning kl. 13.30
07:12 Vestas navigerer gennem tågen men spås fortsat potentiale hos Jefferies
06:59 Obligationer/tendens: Spænding om tysk afstemning og mulig våbenhvile i Ukraine