Carlsberg klar til at lukke europæiske bryggerier

Udgivet den 31-01-2008  |  kl. 08:12  |  

Der bliver allerede nu internt i Carlsberg regnet på, hvad overtagelsen af franske Kronenbourg og græske Mythos kommer til at betyde. Det påvirker nemlig virksomhedens bryggeristruktur i Europa –derfor overvejes det nu nøje, hvilke bryggerier der skal lukkes som følge af den tilkøbte kapacitet.

Det skriver dagbladet Børsen.

I forbindelse med offentliggørelsen af det anbefalede bud på S&N i fredags fortalte Carlsberg-topchef Jørgen Buhl Rasmussen, at der kan hentes fremtidige synergier på 300 mio. kr. årligt i Europa ved at Carlsberg overtager Kronenbourg og Mythos.

Det skal blandt andet ske ved at rulle Carlsbergs såkaldte Excellence-programmer ud i tilkøbte virksomheder. Men det skal også ske ved at lukke flere bryggerier over hele Europa.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder