Carlsberg-konkurrent fordobler kapacitet i Uganda

Udgivet den 09-02-2012  |  kl. 10:35  |  

Bryggerigiganten SABMiller, der er konkurrent til danske Carlsberg, meddeler torsdag, at selskabet investerer 80 mio. dollar i en ny bryggerifabrik i Uganda.

Investeringen følger efter de 29 mio. dollar, som SABMiller kastede efter en udvidelse af den eksisterende fabrik i Jinja i 2009 og 25,6 mio. dollar til produktudvikling i det afrikanske land. Dermed er de samlede investeringer i landet oppe på mere end 130 mio. dollar over de seneste tre år.

Det er datterselskabet Nile Breweries, der med byggeriet fordobler sin produktionskapacitet fra 2013.

Ølmarkedet i Uganda, hvor Carlsberg også er repræsenteret, voksede med 28 pct. i 2011.

Udgivet af: lp@netposten.dk