Carlsberg OVERBLIK Q3: Prisstigninger tog brodden af faldende salg

Udgivet den 31-10-2023  |  kl. 09:49  |  
Arkiv: Foto

Carlsberg har tirsdag præsenteret en handelsopdatering for tredje kvartal. Her er hovedpunkterne:

* Der var i tredje kvartal tilbagegang i salget målt på mængderne, men prisstigninger sikrede alligevel en omsætningsvækst. På tværs af alle markeder og kategorier faldt volumenerne med 2,7 pct. til 35 mio. hektoliter, mens omsætningen omvendt steg med 0,3 pct. til 20.294 mio. kr. Det svarer til en organisk vækst på 5,8 pct.

Til sammenligning havde analytikerne ventet en organisk vækst på 5,6 pct. og en omsætning på 20.429 mio. kr.

* Den tendens var tydelig på det vesteuropæiske marked, hvor den samlede mængde faldt med 5,2 pct., hvilket Carlsberg tilskriver dårligt vejr. Omsætningen steg samtidig med 7 pct. og 5,4 pct. organisk. Det var bedre end ventet hos analytikerne. Omsætningen var positivt påvirket af britiske punktafgifter på 170 mio. kr. og prisstigninger.

* Stik modsat så det ud i Asien, der som det eneste af de tre hovedmarkeder oplevede faldende omsætning, men stigende mængder. Den faldende omsætning skyldes ifølge Carlsberg valutamodvind i Kina og Laos. Dog fremhæver bryggeriet en positiv udvikling i de to lande såvel som i Vietnam, hvor Carlsberg vandt markedsandele. For hele Asien-regionen landede omsætningen værre end ventet blandt analytikerne.

* I Central- og Østeuropa, hvor Rusland ikke længere indgår, endte omsætningen en spis bedre end ventet efter en vækst på 5,2 pct. Også her faldt de samlede mængder og endte 5,5 pct. lavere end samme kvartal året forinden.

* Carlsberg fastholder forventningerne til 2023 og ser fortsat en organisk vækst i driftsresultatet på 4-7 pct. De tidligere forventninger lød på minus 2 til plus 5 pct. efter en opjustering i august. Carlsberg sætter desuden 200 mio. kr. yderligere af til at investere i særlige vækstprioriteter.

* Bryggeriet igangsætter et nyt tilbagekøb af egne aktier på op til 1 mia. kr. Det forrige aktietilbagekøbsprogram lød ligeledes på 1 mia. kr. - og det program er netop afsluttet.

Tabel over Carlsbergs handelsopdatering for tredje kvartal 2023:

mio. kr. Q3 2023 Q3 2023(e) Q3 2022 FY 2023 (e) FY 2022
Omsætning 20.294 20.429 20.238 73.821 70.265
Org. vækst i pct. 5,8 5,6 11,6 9,3 15,6
- Vesteuropa 10.113 9826 9593 36.605 34.888
- Asien 6204 6634 6868 24.161 23.682
- Central- & Østeuropa 3970 3985 3774 12.909 11.679
EBIT før særlige poster - - 11.422 11.470
Org. vækst i pct. - 6,6 12,2
- Vesteuropa - - 4962 4966
- Asien - - 5477 5435
- Central- & Østeuropa - 2336 2282
Særlige poster - -185 -784
Resultat før skat - - 9961
Nettoresultat efter minoriteter - - 6923 108*

Carlsberg besluttede i marts sidste år at forlade Rusland som følge af landets invasion af Ukraine, hvorefter Carlsberg 21. april 2022 offentliggjorde nye sammenligningstal, som efter den dato ikke medregner Ruslands russiske bryggerier.

Carlsberg har siden nedskrevet værdien af bryggerierne gradvist - sidste del efter at Carlsberg mistede kontrollen med den russiske forretning i juli.

* Inkluderer nedskrivninger fra russisk forretning.

(e) Estimater indsamlet af Carlsberg 16. oktober blandt op til 24 analytikere.

Carlsberg s forventninger til 2023:

Forventninger til 2023 Ved Q3 '23 15/8 '23 Ved Q1 '23 Ved FY 2022
Organisk vækst i resultat af primær drift Plus 4-7 pct. Plus 4-7 pct. Minus 2 pct. til plus 5 pct. Minus 5 pct. til plus 5 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder