Carlsberg retter sig - alligevel 2 pct lavere
Carlsberg retter sig på dagens regnskab, men handles alligevel 2 pct. lavere i kurs 549,5, efter at have været nede i 537,5 som det laveste.
Det er primært forventningerne til 2011, som skuffer markedet.
- Carlsberg skyder den nye uge i gang med et svagt skuffende regnskab og bliver dagens hovedbegivenhed. Både tallene for 4. kvartal og forventningerne til 2011 er til den svage side, og aktien forventes at blive negativt berørt her til morgen. Inden regnskabet havde Nordea Markets anbefalingen Hold, skriver Nordea.